Socialpædagogerne
sl.dk Vidensbanken Mit SL

Socialpædagogernes Vidensbank

Avanceret søgning
    • Børn og Unge
    • Voksne
    • Socialpædagoger
  1. Socialpædagogernes Vidensbank
  2. Børn og Unge
  3. Anbringelser: Udskrivning og efterværn

Efterværn 2013 - Undersøgelse blandt døgninstitutioner og opholdssteder for børn og unge

I denne rapport kan du læse om, hvordan det står til med bevillinger til efterværn.

Indhold

I rapporten fremlægges hovedkonklusionerne fra en undersøgelse blandt ledere og mellemledere på døgninstitutioner og opholdssteder. Undersøgelsen er foregået i august og september 2013 og undersøger brugen af efterværn i de danske kommuner. Når en ung anbragt udenfor hjemmet fylder 16 år, skal den anbringende kommune, i samarbejde med den unge, opstille konkrete mål for den unges overgang til voksenlivet. Senest seks måneder før anbringelsens ophør ved det 18. år skal den unges opholdskommune træffe afgørelse om, hvorvidt den unge har brug for efterværn og i givet fald hvilke efterværnstilbud, der skal iværksættes. Til trods for at man ved, at efterværn har en positiv effekt, er der ifølge Ankestyrelsens anbringelsesstatistik kun omkring 20 % af de unge, der har været anbragt, som får bevilget efterværn.

Konklusion

Hovedkonklusionerne fra undersøgelsen er:

  • 23 % af respondenterne svarer, at der i ingen tilfælde er sat en proces i gang, da den unge var 16 år i forbindelse med, hvad der skal ske, når den unge bliver 18 år. Kun 8 % angiver, at der i alle tilfælde er sat en proces i gang, da de unge fyldte 16 år.
  • 38 % af respondenterne svarer, at kommunen ’i ingen tilfælde’ eller ’i nogle tilfælde’ har udarbejdet en handleplan for de unge, da de fyldte 17,5 år.
  • 34 % svarer, at unge, som har sagt nej tak til efterværn og senere fortrudt, i ingen tilfælde har fået bevilget efterværn.
  • 32 % svarer, at der er tale om, at den unge kommer på eget værelse med støtte, når der bevilges efterværn.
  • 4 % svarer, at det i alle tilfælde er den optimale efterværnsforanstaltning, der er etableret.

Metode

Rapporten bygger på en spørgeskemaundersøgelse, der indeholder 20 spørgsmål. Den er sendt til ledere samt mellemledere i døgninstitutioner og på opholdssteder for børn og unge. 177 ud af 459 respondenter har besvaret, hvilket giver en svarprocent på 38,5.

Undersøgelser og evalueringer
Forfatter
Årstal
2013
Udgiver
Socialpædagogernes Landsforbund, LOS - De Private sociale tilbud, Foreningen af Danske Døgninstitutioner for Børn og Unge, 11 sider
  • Udskriv
  • Mail
  • Linkin
  • Facebook
  • Twitter
Download Download PDF

Se også

Forskning;

Efterværn for tidligere anbragte unge - en videns- og erfaringsopsamling

SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 225 sider 2012

Efterværn

Socialstyrelsen 2016
Undersøgelser og evalueringer;

Indkomst og egenbetaling blandt unge i efterværn

Ankestyrelsen 2019
  • Om vidensbanken

    Vidensbanken er en service fra Socialpædagogerne sl.dk

    Om vidensbanken
  • FIND MERE VIDEN

    Socialpædagogen og andre relevante danske og internationale hjemmesider.

    Se links
  • Få vidensbankens nyhedsbrev

    Hold dig ajour med ny socialpædagogisk viden.

    Få viden i din mailbox
  • SÆT NY VIDEN I BANKEN

    Har du ideer eller eksempler på viden og praksisforløb, hører vi gerne fra dig.

    Kontakt os
Socialpædagogernes Vidensbank Brolæggerstræde 9 1211 Kbh. K Tlf. +45 7248 6000
Socialpædagogerns Vidensbank