Socialpædagogerne
sl.dk Vidensbanken Mit SL

Socialpædagogernes Vidensbank

Avanceret søgning
    • Børn og Unge
    • Voksne
    • Socialpædagoger
  1. Socialpædagogernes Vidensbank
  2. Børn og Unge
  3. Anbringelser: Socialpædagogiske indsatser

Socialpædagogisk Story Telling på Seden Enggård – Anerkendende samtaler med unge på døgninstitution

Om at styrke selvværd og identitet hos anbragte unge

Indhold

Ungdomshjemmet Seden Enggaard er en specialinstitution for 14-18-årige unge.

Formålet med projektet var ved hjælp af en anerkendende tilgang og ”storytelling” at udvikle en pædagogik, der kunne arbejde med at udvikle vanskeligt stillede unges positive selvværdsfølelse og identitet. En særlig målgruppe var unge hashmisbrugere. Projektet blev gennemført i perioden 2005-2006.

Projektet har koblet metodeudvikling i praksis med anerkendelsesteori dels som kommunikationsteori og dels med afsæt i teori, der betragter anerkendelse som et grundlæggende menneskeligt behov. I den pædagogiske praksis har elementer i den anerkendende samtale været holdning, teknik, rammer og dokumentation.

Det var et mål, at den udviklede behandlingsmetode kunne anvendes af andre institutioner, væresteder, skoler, klubber osv., der arbejder med unge omsorgsvigtede og hashmisbrugere.

Rapportens sigte er overvejende en beskrivelse af, hvad der har haft betydning i projektet for de unge og medarbejderne. Rapporten indeholder samtidig en teoretisk analyse, hvor teori og praksis kobles sammen.

Konklusion

For de unge har projektet bl.a. betydet:

  • En mere positiv selvværdsfølelse og identitet
  • Forbedrede relationer til medarbejderne
  • At de har lært sig selv bedre at kende og deres livshistorier er blevet tydeligere
  • At de har lært at være åbne og sætte ord på fremtidsdrømme, tanker, følelser og det, der er svært
  • At de har oplevet sig selv mere glade.

For medarbejderne har projektet betydet:

  • At de har fået en kommunikativ og teoretisk referenceramme samt konkrete redskaber til at arbejde med den anerkendende samtale i praksis
  • At de har fået flere indgangsvinkler til de unge og er kommet tættere på de unge
  • At det er blevet muligt ud fra anerkendende principper at styre konflikter.

Af øvrige resultater kan nævnes:

  • Antallet af indberetninger af magtanvendelser faldt i projektperioden
  • Antallet af udskrivninger ”i utide” grundet i, at de unge ikke kom i en tilstrækkelig positiv udvikling, faldt ligeledes i projektperioden
  • Det er lykkedes at ”knække koden” hos nogle unge hashmisbrugere, men erfaringerne viste også, at metoden kom til kort overfor andre unge.

Metode

Den altoverskyggende teoretiske kontekst i projektet har været den anerkendende tilgang som kommunikationsteori – eller narrative tilgang. Konkret har man haft fokus på den anerkendende samtale samt en anerkendende institutionskultur. En mere udførlig beskrivelse af dette findes i rapporten.

Evalueringen bygger først og fremmest på kvalitative interviews og spørgeskemaanalyser blandt medarbejdere og unge på Ungdomshjemmet Seden Enggaard. Derudover er der foretaget feltobservationer og endeligt inddrages også statistik om magtanvendelse i perioden fra 2003-2007.

Svarprocenten for spørgeskemaanalysen var blandt de unge 46 og blandt medarbejderne 60. Tre unge deltog i enkeltinterviews og syv medarbejdere deltog i fokusgruppeinterviews.

Evalueringen er fra projektets start tilrettelagt og gennemført ud fra principper om resultat- og procesevaluering samt en fænomenologisk tilgang.

Projektets ledelse blev varetaget af forstanderen på Seden Enggård. Der har desuden været tilknyttet en ekstern proceskonsulent samt en ekstern evaluator.

Dokumentation og udviklingsarbejde
Forfatter
  • Dorthe Suell
Årstal
2007
Udgiver
Seden Enggård Ungdomshjem
  • Udskriv
  • Mail
  • Linkin
  • Facebook
  • Twitter
Download Download PDF

Se også

Lærebøger og værktøjer;

Livshistorie

Kamager 2004
Dokumentation og udviklingsarbejde;

Socialpædagogisk Story Telling på Seden Enggård – Anerkendende samtaler med unge på døgninstitution

Seden Enggård Ungdomshjem 2007
Praksisfortællinger;

Anerkendelse på Skovgården

2005
  • Om vidensbanken

    Vidensbanken er en service fra Socialpædagogerne sl.dk

    Om vidensbanken
  • FIND MERE VIDEN

    Socialpædagogen og andre relevante danske og internationale hjemmesider.

    Se links
  • Få vidensbankens nyhedsbrev

    Hold dig ajour med ny socialpædagogisk viden.

    Få viden i din mailbox
  • SÆT NY VIDEN I BANKEN

    Har du ideer eller eksempler på viden og praksisforløb, hører vi gerne fra dig.

    Kontakt os
Socialpædagogernes Vidensbank Brolæggerstræde 9 1211 Kbh. K Tlf. +45 7248 6000
Socialpædagogerns Vidensbank