Socialpædagogerne
sl.dk Vidensbanken Mit SL

Socialpædagogernes Vidensbank

Avanceret søgning
    • Børn og Unge
    • Voksne
    • Socialpædagoger
  1. Socialpædagogernes Vidensbank
  2. Børn og Unge
  3. Anbringelser: Socialpædagogiske indsatser

Socialpædagogik i nuet

Professionelle socialpædagogiske målformuleringsprocesser for børn og unge på døgninstitutioner

Indhold

Der er tale om en rapportering fra ”Mål i anbringelser”, som er en undersøgelse af mål for anbringelser. Rapporten beskriver og afdækker centrale temaer i målformuleringsprocessen, som de forløber på tre døgninstitutioner for børn og unge i Århus kommune. På baggrund af dette sættes fokus på dokumentation og kvalitetsbaseret praksis i forhold til arbejdet med målformuleringer.

Konklusion

Undersøgelsen af målformuleringsprocesserne på de tre anbringelsessteder viser seriøsitet og et stort engagement i socialpædagogernes arbejde med mål og målformuleringer. Der er tale om en faglig professionel tilgang til den socialpædagogiske praksis.

Dette indebærer:

  • at målprocesserne bygger på detaljerede aktuelle beskrivelser af børnene og de unges situation
  • at der foretages en grundig analyse af, hvordan der bygges bro mellem det aktuelle ståsted og mere positive udviklingsveje
  • at mål forstås som dynamiske, og nogle gange forsøgsvise
  • at den socialpædagogiske praksis er kendetegnet ved rationelt planlagte handlinger og personlige relationer

Socialpædagogerne bør dog, ifølge forfatterne, i højere grad stå fast ved det fagligt professionelle i arbejdet med udvikling og opstilling af mål. Ved indarbejdelse af faglige begreber som dynamiske mål, åbne og lukkede mål og analyser af kritiske valgsituationer og adgangsfærdigheder (som forfatterne anvender i deres analysearbejde) vil der ske en tydeliggørelse af de faglige strukturer – til gavn for italesættelse over for omgivelserne og til gavn for videreudvikling af et fagsprog.

Metode

Tre døgninstitutioner i Århus Kommune (Bøgholdt, Dalgården og Eghøj/Turbo) indgik i projektet. På hver af de tre institutioner blev der udvalgt 5-6 cases, som skulle udgøre analysematerialet.

Forfatterne har gjort brug af den kvalitative forskningsmetode. De har observeret møder, hvor målformuleringsprocesser er blevet diskuteret og efterfølgende er der foretaget uddybende interviews med personalet. Derudover indgår der skriftligt materiale i analysen i form af handleplaner og de af institutionen udarbejdede udviklingsplaner.

Undersøgelser og evalueringer
Forfatter
  • Carsten Hegnsvad
  • Tina Andersen
  • Svend Bak
Årstal
2011
Udgiver
VIA University College
  • Udskriv
  • Mail
  • Linkin
  • Facebook
  • Twitter
Download Download PDF

Se også

Forskning;

Når børn og unge anbringes. En undersøgelse af kommunernes praksis i anbringelsessager

Socialforskningsinstituttet 1997
Dokumentation og udviklingsarbejde;

Audit af handleplaner – Kvalificering af handleplansarbejdet i Familieafdelingen, Hedensted Kommune

Center for Kvalitetsudvikling 2008
Dokumentation og udviklingsarbejde;

Handleplaner - brugerindflydelse i udvikling af handleplaner

Aktivitetshuset i Middelfart 2001
  • Om vidensbanken

    Vidensbanken er en service fra Socialpædagogerne sl.dk

    Om vidensbanken
  • FIND MERE VIDEN

    Socialpædagogen og andre relevante danske og internationale hjemmesider.

    Se links
  • Få vidensbankens nyhedsbrev

    Hold dig ajour med ny socialpædagogisk viden.

    Få viden i din mailbox
  • SÆT NY VIDEN I BANKEN

    Har du ideer eller eksempler på viden og praksisforløb, hører vi gerne fra dig.

    Kontakt os
Socialpædagogernes Vidensbank Brolæggerstræde 9 1211 Kbh. K Tlf. +45 7248 6000
Socialpædagogerns Vidensbank