Pædagogik fra Farsø

Arbejdet med udstødte unge kræver læssevis af omsorg

Indhold

En beskrivelse af socialpædagogikken i forhold til anbragte børn og unge på Solhaven og Himmerlands Rådgivningscenter

Konklusion

En indkredsning af den socialpædagogiske teori og metode på Solhaven og HRC viser, at især omsorgsbegrebet står centralt i arbejdet. Begreberne ro, renlighed og regelmæssighed inddrages for at belyse betydningen af struktur, forudsigelighed, sunde vaner og en fast rytme. Alle disse begreber forplantes i dagligdagens pædagogiske praksis, og de vurderes særligt vigtige i arbejdet med udsatte anbragte unge.

Herudover kædes omsorg og opdragelse sammen – det, der også kaldes adfærdsregulering. De unge skal lære nye og alternative handlemuligheder som en erstatning for de gamle og ofte destruktive handlinger, de tidligere har benyttet for at klare sig i tilværelsen.

Endvidere betones også betydningen af magtforhold mellem voksen og ung, forstået således at det er den voksne (medarbejderen), der skal tage et overordnet ansvar for de unges udvikling, og man skal turde opdrage. Der indkredses fire socialpædagogiske strategier: konsekvente reaktioner, relationsarbejde, handling sammen med den unge og aktiv inddragelse i egen udvikling.

Metode

Bogen er baseret på en række interviews med ledere og medarbejdere ved de to institutioner, og bogen er ”et stykke beskrivende arbejde”, der er udført med henblik på at give Solhaven og Himmerlands Rådgivningscenter redskaber til at udvikle deres pædagogik. Der er således ikke tale om en undersøgelse af selve den socialpædagogiske praksis, men derimod en udvikling af begreber og metoder, baseret på ledere og medarbejderes vurderinger af og fortællinger om deres arbejde.