Netværksanbringelser – Praksis og erfaringer i tre nordiske lande
Hvordan og under hvilke omstændigheder forløber netværksanbringelse bedst?
Indhold
Formålet med den foreliggende undersøgelse har været at bidrage til udvikling af praksis ved placering i netværksplejefamilie ved at beskrive eksempler på god praksis ved anbringelse i netværkspleje.
Derfor har det været interessant at undersøge, hvordan og under hvilke omstændigheder netværksanbringelse forløber bedst, herunder at belyse gode eksempler på praksis.
Konkret har man ønsket at belyse:
- Til hvilke typer og sværhedsgrader af problemer netværksanbringelser anvendes og kan anvendes med succes.
- Økonomien omkring slægts- og netværksanbringelser
- Metodiske og styringsmæssige erfaringer med brug af netværksanbringelser, herunder redskaber til opsporing af netværk, godkendelse af slægts- og netværksfamilier samt uddannelse, supervision og tilsyn.
Undersøgelsen er gennemført i 2009-2010 og inddrager erfaringer fra både Danmark, Sverige og Norge.
Konklusion
Der viser sig at være flere ligheder end forskelle mellem de besøgte kommuner. De vigtigste forskelle er aflønningen af plejefamilien, godkendelseskriterier samt hyppigheden af tilsyn.
På tværs af lande og kommuner er der enighed om, at der er tre vigtige forhold, man skal være opmærksom på, når det overvejes, om et barn skal anbringes i netværksplejefamilie:
1) systematisk undersøgelse af barnets forhold med henblik på analyse af, hvad barnet har behov for
2) systematisk kortlægning af netværksressourcer, hvis barn og familie har behov for støtte
3) godkendelsesprocedurer og –kriterier af evt. plejefamilie, før netværksanbringelse besluttes.
Der gives i rapporten nogle anbefalinger til konkrete metoder. Det er desuden vigtigt, at der tages hensyn til barnets/den unges egen holdning til anbringelse i netværkspleje. Derudover er det vigtigt med en klar og konkret samværsaftale, hvor alle implicerede parter inddrages, inden barnet/den unge bliver anbragt. Endeligt er det er vigtigt at sikre, at netværksplejefamilien får uddannelse, kurser og supervision samt tæt støtte ved hyppige besøg i plejefamilien især i begyndelsen af anbringelsen.
Metode
I undersøgelsen indgår fem danske, to svenske og en norsk kommune, hvor ledere og medarbejdere, som har erfaring med anbringelse i netværkspleje, er blevet interviewet om deres praksis med netværksanbringelser. De norske og svenske kommuner inddrages, fordi erfaringerne der er mere omfattende end herhjemme, fordi de har længere tradition for anvendelse af slægts- og netværksplejefamilier.
Der er desuden gennemført studier af forskningen på området.