Når samværet er svært - perspektiver på plejebørns samvær i Københavns Kommune

Rapporten er en undersøgelse af samværspraksis i forbindelse med familieplejeanbringelser baseret på interviews med børn, forældre, plejeforældre og medarbejdere i forvaltningen. Rapporten konkluderer, at praksis ofte er styret af en given normativitet, hvor barnets ønsker og behov ofte ikke inddrages.

Indhold

Rapporten er en undersøgelse om familieplejeanbragte børns samvær med biologisk familie. Det er en undersøgelse om tradition, lovgivning og praksis på samværsområdet og om børns, forældres og socialarbejderes oplevelser og syn på samvær. Igennem dybdegående undersøgelser af en række børnesager sættes der lup på, hvordan etablerede samværsordninger opleves og føles af de involverede børn, forældre og plejeforældre, og der skabes indblik i de teoretiske tilgange, værdier og den lovgivning, der er styrende på området, og som danner baggrund for de beslutninger, der træffes. De to skoler, der længe har domineret og kæmpet om legitimitet ved spørgsmål om anbringelse og samvær – ”objektrelationsskolen” og ”behovsskolen” – præsenteres.

Konklusion

Undersøgelsen konkluderer, at en eksisterende norm om, at "blod er tykkere end vand" medfører en praksis, der tager for givet, at "samvær er godt for børn". Denne praksis ligger til grund for beslutninger om samvær og fastholdes i udgangspunktet – i nogle tilfælde uafhængigt af, hvad børnene selv måtte opleve eller mene herom.

 

I praksis reproduceres den eksisterende normativitet også i børne- og ungeudvalget, hvor lovgivningens bestemmelser kan betyde, at børn, der ikke ønsker samvær, bærer en tung bevisbyrde på deres skuldre. Nogle børn oplever gennem hele deres barndom at skulle have samvær mod deres vilje og behov. Forældres rettigheder til at se deres børn står stærkt i lovgivningen, der langt hen ad vejen tager for givet, at børns og forældres behov er sammenfaldende.

 

Desuden kommer rapporten med en række anbefalinger til brug i forvaltningen om blandt andet fokus på barnets rettigheder, konkret inddragelse af børnene og refleksion over den styrende diskurs.

Metode

Rapporten er baseret på en kvalitativ undersøgelse gennemført i perioden oktober 2008 – april 2012. Undersøgelsen tager udgangspunkt i enkelt- og gruppeinterviews med 35 personer: Fem børn, fem plejeforældre, fem forældre og 20 medarbejdere (sagsbehandlere og tilsynsførende). Derudover indgår deltagerobservation fra hjemmebesøg.