Familieplejeundersøgelse - Uddannelse, tilsyn, udfordringer og information

En undersøgelse om uddannelse, tilsyn, udfordringer og ansættelsesforhold inden for familieplejeområdet.

Indhold

I denne rapport redegøres der for:

Kapitel 1: Familieplejernes uddannelsesmæssige forudsætninger samt hvorvidt familieplejerne oplever at have modtaget de kurser, de har haft behov for.
Kapitel 2: Om familieplejerne sidste år modtog supervision eller ej, hvem der udførte supervisionen, om supervisor har andre funktioner samt hvorvidt familieplejerne oplever den modtagne supervision som tilstrækkelig.
Kapitel 3: Om de lovpålagte persontilrettede antal tilsyn er gennemført, om der blev talt med barnet ved det seneste tilsyn, om familieplejeren var til stede ved samtalen, og om handleplanen blev drøftet.
Kapitel 4: Om der er foretaget vurderinger af de handleplaner, der beskriver den indsats, der er truffet afgørelse om, om der er blevet truffet afgørelse om revision af handleplanen, og om afgørelsen blev truffet med familieplejerens samtykke.
Kapitel 5: Socialtilsynets godkendelse af familieplejerne, familieplejernes samlede oplevelse af det nye socialtilsyn, i hvilket omfang de oplever udfordringer med tilsynet samt om de er korrekt registreret på tilbudsportalen.
Kapitel 6: Hvor mange børn plejefamilierne har anbragt hos sig, om de har børn i aflastning, hvor mange vederlag de modtager pr. anbragt barn, om vederlagene er ændret, hvorfor de er ændret, samt om beløbet for kost og logi skal dække over flere udgifter nu end tidligere.
Kapitel 7: Nogle af de udfordringer familieplejerne kan opleve i forhold til plejeopgaven og samarbejdet med kommunen.
Kapitel 8: Familieplejernes prioriteringer med hensyn til ansættelsesgrundlag.
Kapitel 9: Læserfrekvens for de forskellige informationskanaler, såsom FanNy, og der er spurgt ind til, hvorvidt familieplejerne synes, at det lyder som en god idé, at familieplejeområdet blev en del af Socialpædagogen.

Konklusion

Undersøgelsen viser, at:

84 % familieplejere modtog en efteruddannelse svarende til to kursusdage (eller mere) sidste år, hvilket vil sige, at lovkravet er opfyldt. 29 % af alle adspurgte familieplejere er ’i høj grad’ enig i, at de har modtaget de kurser, de har haft behov for.
Knapt fire ud af fem har sidste år modtaget supervision, hvilket er en positiv udvikling sammenlignet med 2011. To ud af tre familieplejere oplever, at den supervision de modtager, er tilstrækkelig.
Lovkravet om minimum to personrettede tilsyn årligt er ikke opfyldt i én tredjedel af tilfældene for kalenderåret 2014. I øvrigt ses der en positiv udvikling i forhold til, om der blev talt med barnet ved det seneste tilsyn, om familieplejeren var til stede ved samtalen og om handleplanen blev drøftet, når man sammenholder resultaterne fra 2015 med resultater fra 2012 og 2011.
I halvdelen af tilfældene blev der foretaget en vurdering/opfølgning i det anbragte barns handleplan to gange sidste år (2014). 40 % bekræfter, at der ved den seneste opfølgning af handleplanen blev truffet en afgørelse om revision, og i langt de fleste tilfælde blev det gjort med familieplejerens samtykke.
De fleste børn (74 %), der er anbragt i plejefamilier, er vurderet til mellem fem og syv vederlag. Der er ikke sket nogen ændringer i vederlag siden 2013. 46 % af plejefamilierne har oplevet, at beløbet til dækning af kost, logi og daglige fornødenheder skal dække over flere udgifter indenfor det sidste år.
I forhold til plejeopgaven vurderer flest ’ansættelsesvilkår’ som værende en af de to største udfordringer, efterfulgt af ’graden af barnets udfordringer’. Ansættelsesvilkår vurderes også af flest som en af de to største udfordringer i forhold til samarbejdet med kommunen, efterfulgt af fastsættelse af vederlag.
I forhold til et bedre ansættelsesgrundlag prioriteres løn og pension på en delt førsteplads, blandt de fem opstillede områder, efterfulgt af opsigelsesvarsel, efteruddannelse og supervision, som i større grad bliver vurderet på fjerde og femteplads.
Den informationskanal, som familieplejerne oftest læser, er nyhedsbrev til familieplejere via mail, efterfulgt af FanNy og Socialpædagogen. Hovedparten af respondenterne (65 %) synes, at det lyder som en god idé, at familieplejeområdet skal være en del af Socialpædagogen frem for at udkomme som særskilt blad.

Metode

Rapportens undersøgelse er baseret på en spørgeskemaundersøgelse, som er besvaret af 767 respondenter.