Indhold

Denne undersøgelse har til formål at analysere langtidsvirkningerne af at have været anbragt uden for hjemmet som barn (0-18 år). Undersøgelsen følger de tidligere anbragte børn til de er 24 år gamle. De langtidsvirkninger (udfaldsmål), der har været undersøgt, er:

• Uddannelse og arbejdsmarkedsdeltagelse
• Helbred
• Kriminalitet

Konklusion

Resultaterne ligger på linje med andre internationale effektstudier og peger på, at tidligere anbragte børn kommer ud af anbringelsen med negative konsekvenser – omend af begrænset størrelse – både hvad angår marginalisering, helbred og kriminalitet. Sammenlignet med kontrolgrouppen viser resultaterne, at tidligere anbragte unge voksne som 18-24-årige har:

• 26-29 procentpoint mindre sandsynlighed for at være i beskæftigelse eller under uddannelse
• 5-8 procentpoint større sandsynlighed for at have været i kontakt med det somatiske hospitalssystem
• 8-10 procentpoint større sandsynligheden for at have psykiske lidelser registreret i det psykiatriske system
• 4-6 procentpoint større sandsynlighed for at have fået en voldsdom
• 8-9 procentpoint større sandsynlighed for at have fået en dom for berigelseskriminalitet
• En overforekomst på 12-14 procentpoint for at være idømt mindst én dom (betinget eller ubetinget)

Ifølge rapportens forfattere er disse nedslående resultater dog ikke tilstrækkelig grund til at anbefale, at man skal undlade anbringelser. Flere undersøgelser viser for det første, at anbragte børn altovervejende har behov for anbringelse og for det andet, at man kan skabe bedre udfald for børn, der er anbragt ved at forbedre anbringelsesindsatsernes kvalitet.

Metode

Undersøgelsen bygger på registerdata fra i alt tre fødselskohorter, fødselsårene 1980-1982, som følges til og med 2006. Fødselskohorterne omfatter i denne undersøgelse i alt 166.909 individer. Af disse har 6.474 været anbragt uden for hjemmet i et eller flere anbringelsesmiljøer på et eller andet tidspunkt i deres barndom, det vil sige inden de fyldte 18 år.