Indhold

I Danmark er der i alt 43 krisecentre, der tilbyder støtte og omsorg til kvinder, som har været udsat for vold samt til deres eventuelle børn. Hvert år indsamler Socialstyrelsen og Landsorganisationen for Kvindekrisecentre (LOKK) i samarbejde oplysninger om de kvinder og børn, som har haft ophold på et krisecenter, om henvendelser til krisecentrene samt oplysninger om organisering og finansiering af de krisecentre, der ligger rundt om i hele landet. Denne rapport består af tre dele:

• En række opslagstabeller, der indeholder information om udviklingen fra 2005 frem til 2012. Information om udviklingen omhandler fx omfanget af volden, bopæl samt alder på kvinderne og børnene.
• En temaanalyse, der sætter fokus på psykologhjælp til kvinder og børnene.
• Bilagsdel med tabeller, som er opgjort på de enkelte krisecentre.

Konklusion

På baggrund af undersøgelsen bag årsstatistikken 2012 konkluderer rapporten, at:

• Antallet af kvinder, som er fraflyttet et krisecenter i 2012, er 1.982. Når der sammenlignes med 2011 og de krisecentre, som har deltaget i statistikken begge år, er der i 2012 et fald på 6 % i antallet af kvinder, som har haft ophold på et krisecenter.
• Antallet af børn, som er fraflyttet et krisecenter i 2012, er 1.982. Dette er 1 % flere børn end i 2011. Det samme barn kan dog optræde flere gange i statistikken, såfremt barnet har haft mere end et ophold på krisecenteret i løbet af året.
• I 2012 er kvinderne på krisecenter som noget nyt blevet spurgt om deres uddannelsesniveau for at sammenligne dette med kvinders uddannelsesniveau i den samlede befolkning. 50 % af kvinderne på krisecenter har grundskolen som højest fuldførte uddannelse, i den samlede befolkning er dette tal 23 %.
• Kvinder på krisecenter har en dårligere forbindelse til arbejdsmarkedet end kvinder i den samlede befolkning. 64 % af kvinderne på krisecenter er uden for arbejdsmarkedet, hvorimod dette tal er nede på 34 % for kvinder i den samlede befolkning.
• Tallet for kvinder, som modtager psykologsamtaler i forbindelse med deres ophold på krisecenter, er 27 %. Det er særligt kvinder, som er født med eller har fået dansk statsborgerskab, som modtager psykologsamtaler. Desuden viser undersøgelsen, at kvinder med højere uddannelsesniveau end grundskolen hyppigere modtager psykologsamtaler. Hvorvidt kvinderne har børn eller ej spiller ikke ind på, hvorvidt de modtager psykologsamtaler, men kvindens alder har en betydning. Kvinder under 35 år modtager nemlig i højere grad psykologsamtaler. 
• Der er sket en stigning i andelen af mødre til børn, som får tilbud om psykologhjælp til deres barn. Undersøgelsen fra 2012 viser, at køn og alder ingen rolle har i forhold til, om børn på krisecenter modtager psykologhjælp.
• Det antages, at 48 % af kvinderne på krisecenter har medfølgende børn, og andelen af kvinder på disse centrer uden medfølgende børn, som har børn, er 5 %. I forhold til kvindernes tilknytning til arbejdsmarkedet viser undersøgelsen, at kvinder med medfølgende børn på krisecenter i mindre grad er beskæftigede end kvinder uden medfølgende børn. Til gengæld har kvinder med medfølgende børn i de fleste tilfælde været udsat for en mindre grad af fysisk vold og i en kortere periode. De har endvidere en tendens til i højere grad end kvinder uden medfølgende børn, at flytte til en anden kommune efter opholdet i stedet for tilbage til voldsudøveren. Dette kan have en sammenhæng med, at der er forskel på den kommunale indsats, der er overfor voldsramte kvinder med og uden børn.

Metode

Årsstatistikken bygger på en spørgeskemaundersøgelse udført i 2012 på 43 krisecentre i Danmark.