Veje til job for udsatte borgere - Hvordan gør vi, og hvad koster det?

Reformen af kontanthjælpsområdet med virkning fra 1. januar 2014 samt reformerne af førtidspensions‐ og fleksjobområdet med virkning fra 1. januar 2013 har medført, at borgere med komplekse problemer har ret til en helhedsorienteret indsats og en koordinerende sagsbehandler med henblik på at bringe dem tættere på arbejdsmarkedet. En opgave, som landets kommuner har ansvaret for.

Indhold

Denne rapport har til formål at undersøge, hvad det kræver i praksis at skabe en virkningsfuld helhedsorienteret beskæftigelsesrettet indsats for udsatte borgere, og hvad en sådan virkningsfuld helhedsorienteret indsats egentlig koster. 

Desuden kan du i rapporten læse om, hvad det koster og hvad effekten er på den offentlige økonomi, når der gennemføres en virkningsfuld helhedsorienteret beskæftigelsesindsats over for udsatte borgere.

Konklusion

Rapporten konkluderer følgende:

• I forhold til hvad det kræver i praksis at skabe en virkningsfuld helhedsorienteret beskæftigelsesrettet indsats for udsatte borgere, konkluderer rapporten, at det kræver, at borgeren følges og støttes hele vejen af én eller få centrale medarbejdere, som tør og evner at gå med ind i borgerens ofte kaotiske verden og som tør og evner at udfordre borgerens selvopfattelse og valg og nogle gange tage kontrollen og vælge på vegne af borgeren, fordi medarbejderne mener at vide bedst. Desuden kræver det, at borgeren mødes af en gensidig forpligtelse og respekt samt en meget tæt opfølgning. Medarbejderen forpligter sig på at hjælpe borgeren og stiller op for denne, men kræver så også, at borgeren respekterer indgåede aftaler. Afslutningsvist kræver det, at borgeren bliver en del af et fællesskab, hvor vedkommende oplever at kunne være sig selv, som han/hun nu engang er, og hvor vedkommendes særlige kvaliteter ses, aktiveres og værdsættes. Rapporten konkluderer altså, at en virkningsfuld helhedsorienteret praksis er personbåret.
• I forhold til hvad en virkningsfuld helhedsorienteret indsats koster, konkluderer rapporten, at den gennemsnitlige årlige omkostning på de 11 cases fra KFUM’s Sociale Arbejde varierer fra 0 til 123.000 kroner pr. borger (henover årene 2011-2014), mens den gennemsnitlige årlige omkostning på de 13 cases fra FUS Ligeværd varierer fra 43.000 til 368.000 kroner pr. borger (henover årene 2008 til 2014).
• I forhold til hvad effekten er på den offentlige økonomi af en virkningsfuld helhedsorienteret indsats, konkluderer rapporten, at der i 75 % af de 24 undersøgte cases ses en forbedring eller stabilisering over tid af det offentliges nettoindtægt på borgeren. I 18 cases ses en forbedring og i fire cases en stabilisering. På de sidste seks cases er udviklingen uklar, hvilket skyldes, at borgerens situation i forhold til beskæftigelse endnu ikke er stabiliseret.

Metode

Rapporten tager udgangspunkt i to organisationer, som igennem en årrække har arbejdet helhedsorienteret med de relevante målgrupper, nemlig Foreningen af Uddannelsessteder – Ligeværd og KFUM’s Sociale Arbejde, og undersøgelsen tager udgangspunkt i 24 eksemplariske cases, hvilket vil sige personer, som er hjulpet i beskæftigelse eller uddannelse af de to organisationer gennem en helhedsorienteret indsats. 

Der er gennemført et personligt interview med hver af de 24 personer for at opnå indblik i, hvad vedkommende har oplevet, og hvad vedkommende selv vurderer har gjort en forskel. Desuden er der gennemført interview med den medarbejder eller leder i de to organisationer, som har arbejdet med den konkrete case‐person for at få et indblik i hvilke tilgange og metoder, der er benyttet i samarbejdet med denne person.