Undersøgelse af indsatsen på mandecentre og mandekrisecentre

I forbindelse med samlivsophør oplever flere mænd problemer med at bevare kontakt til børn, familie og venner, bevare et arbejde, undgå misbrug mv. Dette kan i værste fald medføre en social deroute med hjemløshed, indtægtstab og misbrug.

Indhold

Denne undersøgelse har til formål at belyse om støtte fra et mandecenter til mænd, som gennemlever samlivsophør og negative følger deraf, har en forebyggende virkning i forhold til at undgå, at mændenes livskrise medfører en social deroute eller elementer deraf. Undersøgelsen består således af to spor:

1. En undersøgelse af mændene, der har modtaget tilbud på centrene, belyst kvantitativt
2. En analyse af indsatsen på mandecentrene, herunder en vurdering af virkning af indsatsen og af centrenes målbarhed i forhold til effekt og mændenes vurdering af den hjælp, de har modtaget belyst kvalitativt

Centrene som omfattes af denne undersøgelse er:

• Stedet, Center for mænd i krise, i Fredericia
• Horsens Krisecenter for mænd
• Mandecentret i København
• Mandecentret i Aarhus
• Mandecentret i Aalborg 

Konklusion

Undersøgelsen konkluderer, at de fem centre, som indgår i undersøgelsen, alle har en positiv virkning på livssituationen for de mænd, som er i kontakt med centrene.

De mænd, der er i kontakt med centrene, har forskellige problemstillinger. Centralt for dem alle er dog, at der er et behov for rådgivning, at mændene har et dårligt forhold til ekspartneren, samt at de har trivselsproblemer og forskellige fysiske og psykiske belastningssymptomer. Mændene oplever i høj grad en positiv udvikling i deres livssituation efter at have modtaget hjælp fra et af centrene. Mændene får det blandt andet bedre trivselsmæssigt (som fx at være glad og i godt humør, at vågne frisk og udhvilet og at have en dagligdag, som er fyldt med ting, der interesserer en), ligesom forholdet til deres ekspartnere i høj grad er forbedret efter deres kontakt til et center. 

Undersøgelsen viser videre, at de fem centres målgrupper og indsatser er forskellige. De fem centre lægger vægt på forskellige parametre i definitionen af deres målgrupper. Fx er Mandecentrenes primære målgruppeafgrænsning samlivsbrud, mens Stedet og Horsens Krisecenter for mænd har fokus på en bredere målgruppe, nemlig mænd i krise, som kan være forårsaget af samlivsbrud, konkurs, arbejdsløshed eller lignende. 

Centrene adskiller sig også fra hinanden i graden af systematik, stringens i brug af metoder og skriftlighed i arbejdet. Hvor indsatser og metoder på Stedet og på de tre Mandecentre implementeres på et (social)fagligt grundlag, lægger Horsens Krisecenter for mænd vægt på menneskelig erfaring. Hvor Mandecentrene og Stedet lægger vægt på metodekendskab og oplæring af medarbejdere i metoder, er dette ikke i fokus hos Horsens Krisecenter for mænd.

Forandringsteorierne for centrene viser, at der er en logisk sammenhæng mellem de fem centres formål og de aktiviteter, der tilbydes på centrene. Der er internationalt påvist positive effekter af metoder, som centrene angiver at bruge, og metoderne vurderes at være relevante i arbejdet på centrene. 

Alle fem centre har dog et større arbejde foran sig, før deres indsatser eller metoder reelt vil kunne effektmåles, da ingen af centrene fx har tydelige skriftlige definitioner eller beskrivelser af målgruppe eller af de problemstillinger, indsatserne skal løse. Mandecentrene, særligt i København og Aarhus, vurderes dog at være lidt længere i arbejdet for at kunne effektmåles, end de to krisecentre.

Metode

Man har i denne undersøgelse benyttet sig af følgende dataindsamlingsmetoder:

• Spørgeskemaundersøgelse af mændene, som benytter bo- og rådgivningstilbud ved de fem centre
• Kvalitative interviews og opfølgende telefon- og e-mailkorrespondance med ledere og medarbejdere ved Stedet, Horsens Krisecenter for mænd og Mandecentrene i København, Aarhus og Aalborg
• Studie af litteratur om effekter af indsatser og metoder
• Kvalitative interviews med mænd, som modtager eller har modtaget hjælp fra centrene