Socialpædagogerne
sl.dk Vidensbanken Mit SL

Socialpædagogernes Vidensbank

Avanceret søgning
    • Børn og Unge
    • Voksne
    • Socialpædagoger
  1. Socialpædagogernes Vidensbank
  2. Voksne
  3. Social udsathed

Udsathed for vold og andre former for kriminalitet

Hvis du er interesseret i at få indsigt i udviklingen i danskernes udsathed for kriminalitet i perioden 2005-2014, kan du med stort udbytte læse denne rapport.

Indhold

Siden 2005 er der årligt gennemført landsdækkende, repræsentative interviewundersøgelser af 16-74-åriges udsathed for tyveri, hærværk, vold og trusler om vold. Fra 2008 blev disse offerundersøgelser suppleret med spørgsmål om udsathed for røveri og tvangssamleje. Fra og med 2009 indeholder offerundersøgelsen spørgsmål om de interviewedes livsstil og økonomiske forhold. Fra og med 2014 inkluderer offerundersøgelsen også oplysninger om de adspurgtes herkomst og bopælskommunens urbaniseringsgrad. Det er disse undersøgelser, som tilsammen er centrum for denne rapport.

Offerundersøgelsen er finansieret af Det Kriminalpræventive Råd, Justitsministeriet og Rigspolitiet og gennemført i samarbejde med Københavns Universitet.

Rapporten er bygget op omkring følgende kapitler:

  • Dette første kapitel sammenfatter de overordnede resultater om de seneste ti års offerundersøgelser.
  • Kapitel 2 udgør rapportens indledning. Herunder præsenteres undersøgelsens metode og data.
  • Kapitel 3 omhandler tyveri, herunder karakteristika ved ofrene, tyveriets genstand og skadevirkning, indbrud i private hjem mv.
  • Kapitel 4 omhandler hærværk, herunder økonomiske mørketal for hærværk, forhold der påvirker risikoen for at blive udsat for hærværk mv.
  • Kapitel 5 omhandler vold. Her kan du bl.a. læse om udviklingen inden for partnervold, ofre, som har været udsat for vold mere end én gang det seneste år og forhold, der påvirker risikoen for at blive udsat for vold.
  • Kapitel 6 omhandler røveri, herunder karakteristika ved røverierne, røveriernes grovhed og alvorlighed mv.
  • Kapitel 7 omhandler tvangssamleje, herunder anmeldelse til politiet, gerningssituationen, ofre og gerningsmænd mv.
  • Kapitel 8 beskriver den samlede kriminalitetsudvikling.
  • Kapitel 9 omhandler befolkningens angst og bekymring for kriminalitet.

Kapitlerne indeholder diverse tabeller, som illustrerer de forskellige udviklinger, som offerundersøgelserne viser.

Konklusion

Følgende er blot et udpluk af undersøgelsens resultater:

  • 5 % angav i 2014 at have været udsat for hærværk inden for det seneste år. Risikoen for at blive udsat for hærværk har i de sidste seks år ligget på nogenlunde samme niveau, der på sin side er signifikant lavere end i de tidligere år.
  • Der er over de seneste ti år en tydelig nedadgående tendens i risikoen for at blive udsat for vold, mens der omvendt er en øget tendens til, at flere af ofrene har været udsat for vold mere end én gang i løbet af det seneste år.
  • En analyse om den generelle risiko for at blive udsat for vold viser, at yngre mænd, personer, der hyppigt er ude om aftenen, og arbejdsløse har en større risiko herfor end andre. Modsat er risikoen mindre for pensionister, gifte og folk med høj indkomst.
  • Andelen af de udspurgte kvinder, der angiver, at de har været udsat for tvangssamleje eller forsøg herpå inden for de seneste 5 år, var i 2014 1,4 %, hvilket er større end den gennemsnitlige andel i den undersøgte periode. Det seneste år drejer det sig om 0,39 %.
  • I 2014 var i alt 14 % udsat for enten vold, tyveri og/eller hærværk, hvilket er det lavest målte niveau de seneste ti år.

Metode

Den aktuelle offerundersøgelse er gennemført som et led i Danmarks Statistiks omnibusundersøgelser. Omnibusundersøgelser er interviewundersøgelser, hvor man samler flere emner i ét interview.

De personer, der er omfattet af omnibusundersøgelsen, udvælges tilfældigt via Danmarks Statistiks cpr-register, således at de udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen på 16-74 år.

Undersøgelser og evalueringer
Forfatter
  • Anne-Julie Boesen Pedersen
  • Britta Kyvsgaard
  • Flemming Balvig
Årstal
2015
Udgiver
Justitsministeriet, 196 sider
  • Udskriv
  • Mail
  • Linkin
  • Facebook
  • Twitter
Download Download PDF

Se også

Seksuelle overgreb og fysisk/psykisk vold - Inspirationskatalog til udarbejdelse af beredskab på anbringelsessteder

Socialstyrelsen, 39 sider 2012

Psykiske problemer og voldsudsættelse blandt kvinder - En follow-up undersøgelse

Københavns Universitet, 127 sider 2010

Trusler og vold på specialskoler

Branchearbejdsmiljørådet Undervisning & Forskning 2012
  • Om vidensbanken

    Vidensbanken er en service fra Socialpædagogerne sl.dk

    Om vidensbanken
  • FIND MERE VIDEN

    Socialpædagogen og andre relevante danske og internationale hjemmesider.

    Se links
  • Få vidensbankens nyhedsbrev

    Hold dig ajour med ny socialpædagogisk viden.

    Få viden i din mailbox
  • SÆT NY VIDEN I BANKEN

    Har du ideer eller eksempler på viden og praksisforløb, hører vi gerne fra dig.

    Kontakt os
Socialpædagogernes Vidensbank Brolæggerstræde 9 1211 Kbh. K Tlf. +45 7248 6000
Socialpædagogerns Vidensbank