Socialpædagogerne
sl.dk Vidensbanken Mit SL

Socialpædagogernes Vidensbank

Avanceret søgning
    • Børn og Unge
    • Voksne
    • Socialpædagoger
  1. Socialpædagogernes Vidensbank
  2. Voksne
  3. Social udsathed

Ud af Voldens Skygge

I denne rapport kan du læse om Mødrehjælpens projekt "Ud af Voldens Skygge" og hvilken effekt projektet har for voldsramte kvinder.

Indhold

Denne rapport er en dataindsamling, der har til formål at vurdere, om projektet ”Ud af Voldens Skygge” har effekter for kvinder, der har været udsat for vold. Projekt "Ud af Voldens Skygge" udføres af Mødrehjælpen, som gennem aktiviteter og rådgivning forsøger at hjælpe kvinderne ud af den situation, de befinder sig i.

Rapporten bekriver de deltagende kvinders baggrund i forhold til blandt andet alder, uddannelse, indkomst, nationalitet med mere. Derefter kan du finde en oversigt over, hvilke former for vold, kvinderne er udsat for. Desuden kan du læse om kvindernes følelse af selvstændighed, deres relation til deres børn samt deres oplevelser med projektet. Også behandlingsformer og faktorer som PTSD, angst, økonomiske problemer, selvværd, selvtillid og forholdet til den voldelige ekspartner behandles i rapporten.

Disse temaer og problematikker er delt op i følgende kapitler:

  • De henvendte kvinder: Demografiske oplysninger
  • Specifikke oplysninger om volden
  • Kvinderne: Rådgivning og behandlingsdata
  • Børnene: Rådgivning og behandlingsdata
  • Kvindernes oplevelse af volden og projekt UVS

Projektet "Ud af Voldens Skygge" indeholder et stabiliseringsforløb, der varer op til 12 måneder og et gruppeforløb samt tre efterværnssamtaler. Projektet har til formål at give kvinderne viden om det at være voldsramt, at bearbejde oplevelserne med vold samt at reducere følgevirkningerne heraf. Sideløbende med kvindernes gruppeforløb, tilbydes der ligeledes et gruppeforløb for kvindernes børn mellem fire og 12 år.

Konklusion

Undersøgelsen viser, at projekt "Ud af Voldens Skygge" reducerer symptomer på PTSD, angst og depression, bidrager til en følelse af social støtte og styrker relationen mellem mødre og børn samt børnene imellem. Kvinderne viser tilfredshed med projektet og giver udtryk for, at de får gavn af rådgivningen og aktiviteterne.

Samtidigt viser undersøgelsen, at kvinderne ved for lidt om seksuel vold, at de mangler anerkendelse i samfundet om psykisk vold, som de vurderer som den værste voldsform og at én type vold sjældent kommer alene.

Alt i alt konkluderer rapporten, at følgevirkningerne efter voldsoplevelser for kvinderne er langvarige, og at kvinderne på trods af projekt "Ud af Voldens Skygges" positive virkninger fortsat har et negativt selvbillede og at de føler angst efter, at behandlingen er afsluttet.

Metode

Den kvantitative del af rapporten består i spørgeskemaundersøgelser og tests blandt de kvinder og børn, der deltog i projekt "Ud af Voldens Skygge".

Det kvantitative data suppleres i rapporten med 18 kvalitative interviews med nogle af de deltagende kvinder.

Undersøgelser og evalueringer
Forfatter
  • Nina Beck
  • Ask Elklit
Årstal
2012
Udgiver
Videnscenter for Psykotraumatologi, 82 sider
  • Udskriv
  • Mail
  • Linkin
  • Facebook
  • Twitter
Download Download PDF

Se også

Vold mod børn - Hovedrapport

SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 2011

Stop volden mod kvinder

Ministeriet for Ligestilling og Kirke 2008

Indsatsen mod vold i familien og i nære relationer - National handlingsplan

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, 28 sider 2014
  • Om vidensbanken

    Vidensbanken er en service fra Socialpædagogerne sl.dk

    Om vidensbanken
  • FIND MERE VIDEN

    Socialpædagogen og andre relevante danske og internationale hjemmesider.

    Se links
  • Få vidensbankens nyhedsbrev

    Hold dig ajour med ny socialpædagogisk viden.

    Få viden i din mailbox
  • SÆT NY VIDEN I BANKEN

    Har du ideer eller eksempler på viden og praksisforløb, hører vi gerne fra dig.

    Kontakt os
Socialpædagogernes Vidensbank Brolæggerstræde 9 1211 Kbh. K Tlf. +45 7248 6000
Socialpædagogerns Vidensbank