Socialpædagogerne
sl.dk Vidensbanken Mit SL

Socialpædagogernes Vidensbank

Avanceret søgning
    • Børn og Unge
    • Voksne
    • Socialpædagoger
  1. Socialpædagogernes Vidensbank
  2. Voksne
  3. Social udsathed

Tak fordi I lavede en bedre version af mig - Erfaringer fra indvandrermedicinsk klinik 2008-2013

Denne rapport fra Syddansk Universitet og OUH dokumenterer forskelsbehandling af flygtninge/indvandrere og peger på bedre uddannelse af sundhedspersonale og sagsbehandlere som løsning på problemet.

Indhold

Du kan i denne rapport læse om, hvad der sker, når det normale sundhedsvæsen møder etniske minoritets patienter uden at inddrage patientens samlede situation og vilkår. Rapporten svarer på to spørgsmål:

  1. Bidrager sygehuse til, at der opstår skjult ulighed i kvaliteten af behandling til etniske minoritetspatienter?
  2. Giver det sundhedsfagligt mening at tale om Indvandrermedicin?

Rapporten består af to dele:

  1. Den videnskabelige baggrund for at tale om Indvandrermedicin og de skjulte uligheder, der opstår i særligt sygehusvæsenet, belyst gennem studier af kommunikation, patientsikkerhed, diagnostiske udfordringer, sygelighed, dødelighed og læge-patient interaktion.
  2. Fem års erfaringer fra Indvandrermedicinsk Klinik, Infektionsmedicinsk afdeling, Odense Universitetshospital 2008-2013. Den lægelige vinkel, sygepleje og patientkoordination samt socialrådgiverfunktionen.

Konklusion

Rapportens konklusion er, at læger og sygeplejersker yder forskelsbehandling både bevidst og mere ubevidst i deres valg af undersøgelser, behandlinger og efterkontroller, ligesom patientinformation enten ikke gives eller gives i et alt for kompliceret sprog. Der er desuden politiske, juridiske, organisatoriske og administrative rammer i sundhedsvæsenet, som direkte forhindrer ligebehandling, når der er sprogbarrierer. Det der går galt i konsultationsrummet hos lægen er, at der er alt for mange ukendte koder på begge sider af lægens bord. Patienten forstår ikke, hvad lægen spørger om eller hvorfor. Lægen finder ikke ud af, hvad patientens motiver og baggrund er. Resultatet er, som en patient sagde, at ”lægens spørgsmål hjælper mig ikke”. Sprogbarrierer er alvorlige og udgør en risiko for patientsikkerhed. Sprogbarrierer fører til diagnoseforsinkelser, medicinfejl, herunder på apoteker og i almen praksis og patienter får mere alvorlige bivirkninger og sværere komplikationer.

Den lige adgang til det danske sundhedsvæsen har ifølge rapportens forfatter medført en "demokratisk dovenskab" hos læger og sygeplejersker: Vi er her, men du må selv komme og selv finde rundt og hjem igen. Hyperspecialiseringen på moderne sygehuse har samtidig gjort det nemt at afvise en patient med mere end én sygdom eller et vagt symptom. Socialt udsatte patienter tabes i specialiseringen og bliver for syge til sygehus. Det anbefales derfor, at der oprettes én Indvandrermedicinsk referenceklinik i hver region, på universitetshospitalsniveau, som kan varetage kompetenceudvikling, dokumentere forskelsbehandling og foreslå forbedringer med henblik på mere hensigtsmæssige patientforløb og endelig være den kliniske specialafdeling for særligt komplicerede eller alvorlige sygdomsforløb.

Metode

Erfaringerne, der beskrives i denne rapport, er indsamlet blandt 700 patienter med invandrer-/flygtningebaggrund bosiddende i Region Syddanmark og i særdeleshed i bestemte dele af regionen.

Undersøgelser og evalueringer
Forfatter
  • Morten Sodemann
  • Trine Rønde Kristensen
  • et al.
Årstal
2013
Udgiver
Syddansk Universitet, 158 sider
  • Udskriv
  • Mail
  • Linkin
  • Facebook
  • Twitter
Download Download PDF

Se også

Forskning;

Sundhed og inklusion af indvandrere og etniske minoriteter i Danmark

MESU - Forskningscenter for Etnicitet, Migration og Sundhed, 40 sider 2016
Undersøgelser og evalueringer;

Ulighed i sundhed 2013

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 2013
Lærebøger og værktøjer;

Integration gennem kroppen - Idræt, etnicitet og velfærdspolitik

Museum Tusculanum, 223 sider 2013
  • Om vidensbanken

    Vidensbanken er en service fra Socialpædagogerne sl.dk

    Om vidensbanken
  • FIND MERE VIDEN

    Socialpædagogen og andre relevante danske og internationale hjemmesider.

    Se links
  • Få vidensbankens nyhedsbrev

    Hold dig ajour med ny socialpædagogisk viden.

    Få viden i din mailbox
  • SÆT NY VIDEN I BANKEN

    Har du ideer eller eksempler på viden og praksisforløb, hører vi gerne fra dig.

    Kontakt os
Socialpædagogernes Vidensbank Brolæggerstræde 9 1211 Kbh. K Tlf. +45 7248 6000
Socialpædagogerns Vidensbank