Socialpædagogerne
sl.dk Vidensbanken Mit SL

Socialpædagogernes Vidensbank

Avanceret søgning
    • Børn og Unge
    • Voksne
    • Socialpædagoger
  1. Socialpædagogernes Vidensbank
  2. Voksne
  3. Social udsathed

SUSY Udsat 2012 - Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark 2012 og udviklingen siden 2007

Hermed foreligger resultaterne fra SUSY UDSAT 2012 – Rådet for Socialt Udsattes undersøgelse af sundhed, sygelighed og trivsel blandt socialt udsatte i Danmark

Indhold

I denne undersøgelse beskrives socialt udsattes sundhed, sygelighed og trivsel og forhold af betydning herfor, fx levekår, sundhedsadfærd og brug af sundhedsvæsenet.

Formålet med undersøgelsen er:

  • at beskrive forekomsten og fordelingen af sundhed, sygelighed og trivsel blandt socialt udsatte i 2012
  • at sammenligne status med den generelle danske befolkning
  • at undersøge udviklingen i socialt udsattes sundhed, sygelighed og trivsel fra 2007 til 2012.

Konklusion

Grupperne af socialt udsatte er på alle sammenlignelige mål for sundhed, sygelighed og trivsel dårligere stillet sammenlignet med den generelle danske befolkning. Dette gælder i forhold til målene for sundhed og helbredsrelateret livskvalitet, generel trivsel, sygelighed, brug af medicin, sociale relationer samt daglig rygning og brug af hash. Blandt de socialt udsatte grupper er fattige og til dels stofmisbrugere de grupper, som er dårligst stillede.

Kvinderne i SUSY UDSAT 2012 er sundhedsmæssigt dårligere stillet end mændene. Sammenlignet med mændene har kvinderne således dårligere sundhed og helbredsrelateret livskvalitet, en større andel har forsøgt selvmord og har været udsat for vold og seksuelle overgreb, og de har oftere sygdomme, smerter og helbredsproblemer. Endvidere er en større andel blandt kvinder, der er aktivitetsbegrænset på grund af sygdom, og en større andel tager medicin og har været i kontakt med sundhedsvæsenet sammenlignet med mænd. I forhold til sundhedsadfærd har mænd dog generelt en mere uhensigtsmæssig sundhedsadfærd end kvinder.

Yngre svarpersoner i SUSY UDSAT 2012 (18-44 år) har overordnet en dårligere sundhed og helbredsrelateret livskvalitet og en mere uhensigtsmæssig sundhedsadfærd sammenlignet med ældre svarpersoner (45-80 år). Herudover trives de 55-80-årige generelt bedre end de øvrige aldersgrupper. Endelig har de 18-34-årige en lavere forekomst af en række sygdomme, helbredsproblemer og smerter sammenlignet med de øvrige aldersgrupper.

For næsten alle indikatorer for sundhed og helbredsrelateret livskvalitet, generel trivsel, sundhedsadfærd, sygelighed, brug af sundhedsvæsenet og medicin samt sociale relationer gælder det, at sundhedstilstanden forværres trinvist, når antallet af belastende livsomstændigheder stiger.

Overordnet ses der en tendens til en forbedring i socialt udsattes sundhedstilstand fra 2007 til 2012, om end der for mange indikatorer er sket en markant forværring sammenlignet med 2010.

Metode

SUSY UDSAT 2012 er udarbejdet for Rådet for Socialt Udsatte og gennemført af en projektgruppe fra Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet.

Undersøgelsen er baseret på selvadministrerede spørgeskemaer uddelt til socialt udsatte på ca. 140 herberger, væresteder, varmestuer, natcaféer, forsorgshjem og lignende sociale tilbud i mere end 40 danske byer. I alt har 1.157 personer besvaret spørgeskemaet.

Undersøgelsen er en opfølgning på en tilsvarende undersøgelse fra 2007.

Forskning
Forfatter
  • Pia Vivian Pedersen
  • et al.
Årstal
2012
Udgiver
Rådet for Socialt Udsatte
  • Udskriv
  • Mail
  • Linkin
  • Facebook
  • Twitter
Download Download PDF

Se også

Forskning;

SUSY Udsat 2012 - Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark 2012 og udviklingen siden 2007

Rådet for Socialt Udsatte 2012
Forskning;

Sundhed og inklusion af indvandrere og etniske minoriteter i Danmark

MESU - Forskningscenter for Etnicitet, Migration og Sundhed, 40 sider 2016
Undersøgelser og evalueringer;

Ulighed i sundhed 2013

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 2013
  • Om vidensbanken

    Vidensbanken er en service fra Socialpædagogerne sl.dk

    Om vidensbanken
  • FIND MERE VIDEN

    Socialpædagogen og andre relevante danske og internationale hjemmesider.

    Se links
  • Få vidensbankens nyhedsbrev

    Hold dig ajour med ny socialpædagogisk viden.

    Få viden i din mailbox
  • SÆT NY VIDEN I BANKEN

    Har du ideer eller eksempler på viden og praksisforløb, hører vi gerne fra dig.

    Kontakt os
Socialpædagogernes Vidensbank Brolæggerstræde 9 1211 Kbh. K Tlf. +45 7248 6000
Socialpædagogerns Vidensbank