Socialpædagogerne
sl.dk Vidensbanken Mit SL

Socialpædagogernes Vidensbank

Avanceret søgning
    • Børn og Unge
    • Voksne
    • Socialpædagoger
  1. Socialpædagogernes Vidensbank
  2. Voksne
  3. Social udsathed

Sundhed og sygelighed i Danmark 2010 - og udviklingen siden 1987

Denne rapport fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at der stadig er stor negativ social ulighed i forhold til sundhed og sygelighed i Danmark, og at det især er personer med kort uddannelse og uden arbejde, samt personer med anden etnisk baggrund end dansk, der har det værst.

Indhold

Sundhed og sygelighed i Danmark beskriver status og udvikling i den danske befolknings sundheds- og sygelighedstilstand og de faktorer, der er af betydning for sundhedstilstanden, men som ikke kan fås fra administrative registre. Det gælder fx:

  • helbred og trivsel: herunder fysisk og mentalt helbred
  • sygelighed: herunder langvarig sygdom og specifikke sygdomme og lidelser
  • sygdomsadfærd: herunder brug af medicin og forebyggende ordninger
  • sundhedsadfærd: herunder rygning og brug af alkohol og illegale stoffer
  • sociale relationer
  • arbejds- og boligmiljø

Rapporten er tænkt som et opslagsværk, der beskriver status på nationalt niveau samt udviklingen fra 1987, hvor dette er muligt.

Rapporten tegner også et socialt billede af sundhed og sygelighed, idet forekomsten og fordelingen for hver indikator vises og analyseres i forhold til udvalgte sociodemografiske baggrundsvariable: køn, alder, højeste fuldførte uddannelsesniveau, erhvervsmæssig stilling, samlivsstatus, etnisk baggrund og bopælsregion.

Konklusion

Forekomsten af personer med dårligt mentalt helbred er højest i gruppen med grundskole som højeste uddannelsesniveau. Ligeledes er den væsentligt højere blandt førtidspensionister og arbejdsløse sammenlignet med beskæftigede. Endelig har en større andel blandt personer med ikke-vestlig baggrund dårligt mentalt helbred end blandt personer med dansk eller anden vestlig baggrund.

Det gælder også for andre sundheds- og sygelighedsindikatorer, at der findes en negativ social ulighed, dvs. at personer med en kort uddannelse og personer uden arbejde har det værst. Dette er tilfældet for bl.a.:

  • Selvvurderet helbred
  • Langvarig sygdom
  • Langvarigt sygefravær
  • Brug af receptpligtig medicin
  • Rygning
  • Alkoholforbrug
  • Kostmønster
  • Svær overvægt
  • Brug af illegale stoffer
  • Sociale relationer
  • Fysisk og termisk arbejdsmiljø

Metode

Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet, har i 1987, 1994, 2000, 2005 og 2010 gennemført nationalt repræsentative sundheds- og sygelighedsundersøgelser af den danske befolkning i alderen 16 år eller derover (SUSY-undersøgelserne).

Data til den forelæggende undersøgelse er indsamlet ved brug af et selvadministreret spørgeskema. Spørgeskemaet blev sendt til i alt 25.000 personer, hvoraf 15.165 personer eller 60,7 % returnerede deres besvarelser.

Undersøgelser og evalueringer
Forfatter
  • Anne Illemann Christensen
  • Ola Ekholm
  • Michael Davidsen
  • et al.
Årstal
2012
Udgiver
Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, 253 sider
  • Udskriv
  • Mail
  • Linkin
  • Facebook
  • Twitter
Download Download PDF

Se også

Forskning;

Psykisk sygdom og ændringer i livsstil

Vidensråd for Forebyggelse, 105 sider 2012
Undersøgelser og evalueringer;

Sundhed og sygelighed i Danmark 2010 - og udviklingen siden 1987

Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, 253 sider 2012
Undersøgelser og evalueringer;

Mediers fremstilling af psykisk sygdom

KORA, 20 sider 2016
  • Om vidensbanken

    Vidensbanken er en service fra Socialpædagogerne sl.dk

    Om vidensbanken
  • FIND MERE VIDEN

    Socialpædagogen og andre relevante danske og internationale hjemmesider.

    Se links
  • Få vidensbankens nyhedsbrev

    Hold dig ajour med ny socialpædagogisk viden.

    Få viden i din mailbox
  • SÆT NY VIDEN I BANKEN

    Har du ideer eller eksempler på viden og praksisforløb, hører vi gerne fra dig.

    Kontakt os
Socialpædagogernes Vidensbank Brolæggerstræde 9 1211 Kbh. K Tlf. +45 7248 6000
Socialpædagogerns Vidensbank