Socialpædagogerne
sl.dk Vidensbanken Mit SL

Socialpædagogernes Vidensbank

Avanceret søgning
    • Børn og Unge
    • Voksne
    • Socialpædagoger
  1. Socialpædagogernes Vidensbank
  2. Voksne
  3. Social udsathed

Socialt udsattes møde med sundhedsvæsenet

Socialt udsatte har en markant ringere sundhed og trivsel end resten af befolkningen. Ofte oplever socialt udsatte en række barrierer i mødet med sundhedsvæsnet, som betyder, at de ikke får den rette behandling. Det viser denne undersøgelse, som Rådet for Socialt Udsatte har fået lavet.

Indhold

Denne rapport gør status på socialt udsattes egen opfattelse af deres sundhed, og hvad der kendetegner deres møde med sundhedsvæsnet. Undersøgelsen har til formål at bidrage til en mere nuanceret forståelse af, hvad der karakteriserer socialt udsattes møde og kontakt med egen læge, somatisk hospitalsvæsen, psykiatri og særlige sundhedstilbud målrettet socialt udsatte. Med den viden kan de ansvarlige udvikle indsatser, der gør sundhedsvæsnet mere tilgængeligt for socialt udsatte.

Rapporten henvender sig til sundhedsprofessionelle og andre fagprofessionelle samt til beslutningstagere, politikere og andre, der interesserer sig for social ulighed i sundhed og for socialt udsattes sundhed og trivsel.

Konklusion

Undersøgelsens fund præsenteres i fem temaer, som hver især og til sammen bidrager til en øget forståelse af, hvad der kendetegner socialt udsattes møde og kontakt med sundhedsvæsnet:

1. Socialt udsattes livssituation og helbred

2. Socialt udsattes møder med sundhedsvæsnet

3. Det svære efterforløb

4. Sundhedskompetence og kulturel sundhedskapital

5. "Vi skal være betingelsesløse og blive ved ": Særlige sundhedstilbud til socialt udsatte

Metode

Undersøgelsen er baseret på i alt 15 kvalitative interviews med 17 socialt udsatte borgere og 12 kvalitative interviews med 18 sundhedsprofessionelle. Derudover bygger undersøgelsen også på observationsstudier i en sygeplejeklinik målrettet socialt udsatte og i det øvrige miljø, hvor socialt udsatte færdes, fx i og omkring herberger. I forbindelse med observationerne blev der også gennemført mere uformelle samtaleinterviews med både socialt udsatte og med sundheds- og socialfaglige medarbejdere.

Undersøgelser og evalueringer
Forfatter
  • Rådet for Socialt Udsatte
Årstal
2019
Udgiver
Rådet for socialt udsatte
  • Udskriv
  • Mail
  • Linkin
  • Facebook
  • Twitter
Download Download PDF

Se også

Socialt frikort til socialt udsatte

Rådet for Socialt Udsatte 2019

Peer-to-peer-fællesskaber mellem socialt udsatte

VIVE 2019

Ankestyrelsens undersøgelse af den sociale stofmisbrugsbehandling

Ankestyrelsen 2019
  • Om vidensbanken

    Vidensbanken er en service fra Socialpædagogerne sl.dk

    Om vidensbanken
  • FIND MERE VIDEN

    Socialpædagogen og andre relevante danske og internationale hjemmesider.

    Se links
  • Få vidensbankens nyhedsbrev

    Hold dig ajour med ny socialpædagogisk viden.

    Få viden i din mailbox
  • SÆT NY VIDEN I BANKEN

    Har du ideer eller eksempler på viden og praksisforløb, hører vi gerne fra dig.

    Kontakt os
Socialpædagogernes Vidensbank Brolæggerstræde 9 1211 Kbh. K Tlf. +45 7248 6000
Socialpædagogerns Vidensbank