Social ulighed i sundhed, sygelighed og trivsel 2010 og udviklingen siden 1987

Ulighed i sundhed er dokumenteret i utallige undersøgelser. I denne rapport pointeres det, at den enkeltes sundhed ikke kun er et spørgsmål om biologisk arv og valg af levevis, men at alle faktorer i samfundet har betydning for borgernes sundhed. Uddannelse, sociale forhold, arbejdsmarkedstilknytning, boligforhold og arbejdsmiljø spiller alt sammen en rolle for den enkeltes sundhed.

Indhold

Undersøgelsen sætter fokus på den sociale ulighed blandt voksne danskere for en lang række indikatorer relateret til sundhed, sygelighed og trivsel. Er der social ulighed? Og hvis der er, er uligheden så blevet større? Rappporten beskriver status i 2010 og udviklingen siden 1987 i den voksne befolkning.

Rapporten omhandler:

Sundhed og helbredsrelateret livskvalitet
Smerter og ubehag
Langvarige sygdomme
Sundhedsadfærd
Sygdomsadfærd og brug af sundhedsvæsenet
Sociale relationer
Arbejdsmiljø

Konklusion

Ud af de 48 indikatorer for sundhed, sygelighed og trivsel der gennemgås i rapporten, er der i 39 indikatorer tale om negativ social ulighed; det vil sige, at personer med kort uddannelse har det værst. I syv indikatorer blev der fundet positiv social ulighed, hvor personer med lang uddannelse har det værst.

Alle tre indikatorer for sundhed og helbredsrelateret livskvalitet viser negativ social ulighed
For samtlige typer af meget generende smerter og ubehag er der en negativ social ulighed.
I seks ud af syv langvarige sygdomme ses negativ social ulighed.
I 8 ud af 10 indikatorer for sundhedsadfærd, blev der fundet negativ social ulighed.
I forhold til sygdomsadfærd og brug af sundhedsvæsenet ses en negativ social ulighed i forbrug af receptpligtig medicin og tandlægebesøg. Tandlægebesøg er den indikator, hvor der ses den næststørste sociale ulighed.
I forhold til sociale relationer ses en negativ social ulighed i begge indikatorer, nemlig indikatoreren for hvor ofte man er uønsket alene og indikatoren for, om man ikke mener, at man kan regne med hjælp under sygdom.

Metode

I undersøgelsen benyttes selvrapporterede data fra de nationalt repræsentative sundheds- og sygelighedsundersøgelser, som Statens Institut for Folkesundhed har gennemført i 1987, 1994, 2000, 2005 og 2010. Spørgeskemaoplysningerne er koblet til registeroplysninger om uddannelsesniveau. Den sociale ulighed beskrives i 48 forskellige indikatorer inden for 7 områder (se ovenfor). Alle indikatorer er søgt konstrueret således, at en høj forekomst er en ikke-ønsket tilstand. Eksempelvis er der tale om andelen, der har sukkersyge, andelen, der ryger dagligt eller andelen, der ikke har været til tandlæge de seneste 5 år.