Indhold

Der gennemføres i en række udsatte boligområder boligsociale helhedsorienterede beskæftigelsesfremmende indsatser. Disse indsatser søger at hjælpe områdernes udsatte ledige med at opnå beskæftigelse eller komme i uddannelse. Vejen til beskæftigelse er dog ofte lang, og for mange ledige handler det i første omgang om at få hjælp til at håndtere de udfordringer, der står i vejen for et overskud til at fokusere på beskæftigelse eller uddannelse. De beskæftigelsesfremmende indsatser er en del af en samlet helhedsplan, der har til formål at styrke beboerne, og dermed boligområdet, så området på en række parametre, som fx beskæftigelse, kriminalitetsniveau og uddannelse, i højere grad afspejler resten af landet.

Du kan i denne undersøgelse læse om en af de boligsociale beskæftigelsesindsatser - nemlig de boligsociale job- og uddannelsesvejledninger. Vejledningerne er placeret lokalt i udsatte boligområder. Det er frivilligt at deltage, og brugerne bestemmer selv, hvor ofte og hvor længe de ønsker at komme i vejledningen. Denne rapport undersøger, hvilke før-arbejdsmarkedsresultater de boligsociale jobvejledninger skaber for brugerne, samt belyser hvilke metoder der bidrager til at skabe disse resultater.

Konklusion

Undersøgelsen viser blandt andet, at:

Etniske minoriteter og kvinder udgør den største brugergruppe i vejledningerne. Derudover viser undersøgelsen, at langt størstedelen af brugerne har en begrænset tilknytning til arbejdsmarkedet og ingen eller lav uddannelse. Desuden er brugerne karakteriseret ved ofte at have flere problemer udover ledighed, fx store sprogvanskeligheder, problemer med at håndtere dialog med myndighederne eller at få hverdagen til at fungere.

Brugerne af de boligsociale job- og uddannelsesvejledninger kan opdeles i tre segmenter:

1. De Målrettede: udgør ca. 30 % af brugerne. Trods udfordringer udover ledighed har denne gruppe af brugere en klar målsætning om at komme i uddannelse eller job. Denne brugergruppes udfordringer er fx begrænsede danskkundskaber, der gør det svært for dem at være jobsøgende. Disse brugere benytter primært vejledningen til at få hjælp til at finde jobopslag, skrive ansøgninger og CV. Derudover får de hjælp til at træne jobsamtalen eller får vejledning i arbejdsmarkeds- og uddannelsesforhold.
2. De Tøvende: udgør ca. 50 % af brugerne. De er mindre målrettede i deres jobsøgning og har ofte flere udfordringer udover ledighed. De bruger både vejledningen til at få hjælp til hverdagsforhold og samfundsmestring samt til at få hjælp til jobsøgning.
3. De Afventende: udgør ca. 20 % af brugerne. De har ofte store problemer udover ledighed. Såvel vejlederne som brugerne selv vurderer, at de er meget langt fra at opnå beskæftigelse. Dette skyldes blandt andet store fysiske eller psykiske helbredsproblemer og/eller en kombination af alder, manglende danskkundskaber og meget begrænset arbejdsmarkedserfaring. Denne gruppe benytter primært den boligsociale job- og uddannelsesvejledning til at få hjælp til hverdagsforhold og kontakt til myndigheder.

Trods en relativ kort undersøgelsesperiode på knapt et halvt år har tre ud af fire brugere opnået før-arbejdsmarkedsprogressioner. Størrelsen af udbyttet varierer meget fra bruger til bruger. Generelt er der tale om små forbedringer, og nogle brugere har også en negativ udvikling. De brugere, undersøgelsen kalder De Afventende, opnår samlet set de største progressioner.

For flere resultater se afsnit "Konklusioner" side 8.

Metode

Undersøgelsen bygger på følgende datakilder:

• Litteraturstudie
• Kvalitativt studie: Undersøgelsen har foretaget kvalitative undersøgelser i fem udsatte boligområder, som alle har en helhedsplan med en boligsocial job- og uddannelsesvejledningsindsats. Der er foretaget interview med ni professionelle boligsociale vejledere og sagsbehandlere på jobcentre samt 13 brugere af jobvejledningerne.
• Registerdataanalyse
• Progressionsmåling