Skyld og frigørelse - indsattes udsagn om skyld, straf og soning - teologisk belyst

I denne undersøgelse kan du læse om, hvordan indsatte føler skyld samt hvad frihed og frigørelse betyder for dem. Læs de indsattes udsagn om anger, ansvar og eksistentiel frihed.

Indhold

Formålet med denne undersøgelse er at bringe de indsattes stemmer ind i forhold til, hvordan de ser på skyld, straf og soning. Den skyld, der fylder mest i undersøgelsen, er den skyld, de indsatte føler overfor deres familier.

Rapporten er delt op i følgende to dele:

1. Skyld og ansvar
   Her diskuteres skyldbegrebet, især i forhold til skyldfølelsen hos de indsatte. De har lettest ved at føle skyld, hvis de har gjort et menneske fortræd, da de finder det sværere at angre en skyld mod samfundet end mod et menneske.
   De indsatte føler i høj grad skyld i forhold til deres familier. Derudover føler de, der har begået drab, også skyld overfor den dræbte og dennes efterladte.
   
   
2. Ønske om frigørelse
   Samtalerne med de indsatte viser, at frigørelse for de indsatte kan tolkes på flere måder, herunder løsladelse, frihed fra kriminalitet, frigørelse fra skyld eller fra skyldfølelse.
   For dem, der har begået drab, er frigørelse lig med en bearbejdelse af anger. Dermed er frihed også af eksistentiel art for de indsatte, og ikke nødvendigvis altid ensbetydende med at komme udenfor murene.

I undersøgelsen kan du finde en række udpluk fra interviews og gruppesamtaler. Her kan du også læse mere om, hvad de indsatte hver især er sigtet for samt hvor de er i deres proces i forhold til retssystemet og deres personlige ståsted. Desuden kan du læse om de indsattes forhold til og tanker om ”det etablerede samfund” og religion.

Konklusion

Undersøgelsen konkluderer, at de indsatte ønsker sig et liv, hvor de får et bedre forhold til sig selv, familien eller samfundet. En vigtig del af frigørelsen giver de indsatte udtryk for, er ærlighed over for sig selv, som de ikke mener, har noget med skyldfølelse at gøre.

Metode

Undersøgelsen bygger på kvalitative interviews med otte informanter fra Vestre Fængsel. De otte informanter er blevet interviewet både individuelt og i gruppesamtaler. Desuden har forfatteren deltaget i aftenandagter og en studiekreds, ligesom at hun har opholdt sig i fængslet hver mandag, hvor hun også har haft en del uformelle samtaler med de indsatte.