Skjulte livsverdener

En etnografisk undersøgelse af forholdene for mennesker med hjemløshed, misbrug og sindslidelse som problem.

Indhold

Denne rapport er den første i en serie af rapporter, der omhandler tilbuddene til mennesker med hjemløshed, misbrug eller sindslidelse som problem. Rapporten sammenfatter resultaterne fra de etnografiske undersøgelser af samspillet mellem brugernes livsverden, sociale netværk og de offentlige tilbud. I den samlede undersøgelse indgik dels denne etnografiske undersøgelse af brugernes livsverden og sociale relationer, dels en høring blandt udvalgte professionelle, dels en organisationssociologisk undersøgelse af organiseringen af det samlede tilbud.

De tre øvrige rapporter omhandler hver deres dele af undersøgelsen: »Billeder fra hverdagen« sammenfatter resultaterne af de høringer, vi har gennemført med udvalgte professionelle deltagere. »Hænger det sammen?« sammenfatter resultaterne fra den organisationssociologiske undersøgelse af samarbejdsrelationerne omkring tilbuddet. »Brugerne, de professionelle og forvaltningen« sammenfatter den samlede undersøgelses resultater, hvad angår brugernes livsverden, de professionelle og organisatoriske problemstillinger, det opsøgende arbejde og brugerindflydelsen inden for systemet.

Rapporterne henvender sig til praktikere, koordinatorer, konsulenter og beslutningstagere inden for området.

Konklusion

Undersøgelsen identificerer en række forskellige livssituationer, brugerne kan befinde sig i. Livssituationer kan ses som faser, nogle af brugerne passerer igennem. Derudover har undersøgelsen set på lokalsamfundets sociale netværk og det enkelte tilbuds rolle og funktion i forhold til den situation, brugerne befinder sig i.

• Første fase er karakteriseret ved, at problemet er erkendt, om end brugeren ikke har kontrol over misbruget eller sindslidelsen. Interventionen i denne fase ligger først og fremmest inden for det regi, der kan kaldes generel oplysningsvirksomhed, arbejdspladsernes alkoholpolitik, ungdomsrådgivninger, SSP-samarbejde m.v. Enhver indsats, som kan skabe en generel opmærksomhed og forståelse for problemerne, kan være med til at forhindre, at problemerne vokser sig store, inden de bliver erkendt af personerne selv eller deres pårørende.
• I den anden fase har brugeren erkendt problemet, men uden aktivt at bidrage til løsning. For sindslidende indeholder anden fase indlæggelse og igangsat behandling, og der er ikke en afgørende konflikt mellem brugerne og behandlingstilbuddene. Det, der mangler, er at »behandlingen« suppleres med personlig rådgivning og målrettet social støtte. For mennesker med misbrug strækker anden fase sig ofte over en længere periode på op til flere år. Det er i denne fase, at de professionelle tilbud fremstår mest magtesløse. Systemets samlede indsats synes at tilstræbe én eller anden form for balance mellem to strategier: Dels at vanskeliggøre misbruget så meget som muligt, og dels tolerere en vis grad af misbrug for at fastholde kontakten til brugerne på et rådgivningsmæssigt og pædagogisk niveau. Misbrugets og sindslidelsens anden fase har ikke meget med hinanden at gøre, men har det tilfælles, at de begge indeholder en grundlæggende desorientering og fortvivlelse, der i særlig grad skaber behov for at få kontakt med en professionel, der kunne indgå i rollen som casemanager.
• Tredje fase er karakteriseret ved, at brugerne går ind i forsøg på selv at få kontrol med problemet. For misbrugets vedkommende gennem gentagne forsøg på afvænning. Både mennesker med sindslidelser og mennesker med misbrug erkender i denne fase, at de har et problem, som de skal have hjælp til at løse, og der er udpræget brug for støtte og vejledning. Fasen er tillige karakteriseret ved, at en tidligere identitet er nedbrudt, og en ny skal bygges op.
• I fjerde fase har brugerne opnået en høj grad af egenkontrol med deres problem, der kan ses som en afgrænset del af deres personlighed, som i større eller mindre grad kan være et handicap i almindelige sociale sammenhænge. Behovet for professionel styring og vejledning aftager i denne fase, og rådgivningsbehovet dækkes nu ved, at brugerne selv søger bestemte professionelle, bekendte eller frivillige organisationer. De vigtigste opgaver for det offentlige i denne fase er at sikre adgang til aktiviteter, og aktivering på specielle hensyntagende vilkår, der åbner sig ud mod det omgivende samfund og aktivering, hvor produkterne er meningsfulde og dækker et behov i normalsamfundet.

Generelt mangler der en helhedsforståelse for tilbuddenes sammenhæng og funktion i forhold til den situation, den enkelte bruger befinder sig i. Ligeledes mangler der en fælles forståelse for, hvordan brugerne støttes i en personlig udvikling, som kan forandre deres situation. I visse regioner synes der at herske en opgivende holdning over for et sådant perspektiv, mens det andre steder sprudler af optimisme, udvikling og forsøgsprojekter. Det er derfor vigtigt, at man får spredt erfaringerne mellem de forskellige regioner. Og det er vigtigt, at man får dannet sig et overblik over, hvilke tilbud der skal være inden for en region, således at der ikke opstår huller, som betyder, at mennesker i en bestemt situation ikke får opfyldt fundamentale behov eller bliver bremset i deres personlige udvikling.

Metode

Den etnografiske undersøgelse, som hermed foreligger, bygger på et feltarbejde i fem forskellige regioner i Danmark. Feltarbejdet har strakt sig over 12 måneder fra september 2001 til august 2002, hvoraf forskerne sammenlagt har tilbragt 1½ måned i hvert af områderne og gennemført interview og observationer. Samtidig er der blevet uddelt og udsendt spørgeskema til i alt 1.333 brugere fra 16 forskellige steder i landet. Spørgeskemaet er blevet returneret af 476 af brugerne, hvilket giver en samlet besvarelsesprocent på 35,7 %.

Dette datamateriale har herefter været genstand for en samlet analyse, der har fokuseret på brugernes livsverden, deres sociale netværk, relationer til de offentlige tilbud og de offentlige tilbuds betydning for deres hverdagsliv og personlige udviklingsmuligheder.