Socialpædagogerne
sl.dk Vidensbanken Mit SL

Socialpædagogernes Vidensbank

Avanceret søgning
    • Børn og Unge
    • Voksne
    • Socialpædagoger
  1. Socialpædagogernes Vidensbank
  2. Voksne
  3. Social udsathed

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med alkoholoverforbrug

For mange er alkohol lig med hygge og fest, men der er også en meget stor skyggeside ved overforbrug af alkohol. I denne rapport kaster TrygFonden lys over denne skyggeside og kommer med en samlet vurdering af, hvor meget overforbruget af alkohol egentlig koster det danske samfund.

Indhold

Formålet med denne rapport er at beregne de samfundsmæssige omkostninger, der kan relateres til alkoholoverforbrug i Danmark. De inkluderede omkostninger tæller både de registerbaserede omkostninger og estimater af alkoholbaserede omkostninger. De registerbaserede omkostninger er forbundet med: 

  • Forbrug af sundhedsydelser og medicin
  • Hjemmehjælp (pleje og praktisk hjælp)
  • Kommunale omkostninger (overførsler og ydelser, anbringelser og hjælpeforanstaltninger)
  • Ikke-kommunale omkostninger (aldersbetinget pension, efterløn, A-kasse)
  • Produktionstab (målt i løntab)

 

De alkoholbaserede omkostninger er forbundet med:

  • Trafikulykker
  • Kriminalitet

Konklusion

Analysen viser, at:

  • For en borger med alkoholrelateret sygehuskontakt er den årlige direkte meromkostning på 100.436 kr., når der sammenlignes med en tilsvarende borger uden et overforbrug af alkohol.
  • For en borger i alkoholbehandling er den årlige meromkostning 48.017 kr., når der sammenlignes med en tilsvarende borger uden et overforbrug af alkohol.
  • Produktionstabet målt i løntab for en borger med alkoholrelateret sygehuskontakt er 97.828 kr. pr. år, når der sammenlignes med en tilsvarende borger uden et overforbrug af alkohol.
  • Produktionstabet målt i løntab for en borger i alkoholbehandling er 101.321 kr. pr. år, når der sammenlignes med en tilsvarende borger uden et overforbrug af alkohol.
  • Andelen af anbragte børn af borgere med alkoholrelateret sygehuskontakt er 11,5 % mod 2 % i kontrolgruppen. De tilsvarende tal for borgere i alkoholbehandling og deres kontrolgruppe er 7,1 % mod 1,5 %.
  • Omkostninger til anbringelser pr. barn af borgere med alkoholrelateret sygehuskontakt er fem gange højere end for kontrolgruppen og for borgere i alkoholbehandling 4,5 gange højere.
  • Den estimerede omkostning af alkoholrelaterede trafikulykker er knap 2 mia. kr.
  • Den estimerede omkostning af alkoholrelateret kriminalitet er ca. 1,6 mia. kr.
  • Det samlede estimat af omkostninger ved alkoholoverforbrug i Danmark beløber sig til ca. 13 mia. kr. på årsbasis. Dog er omkostninger til plejehjem, arbejdsulykker og kommunal genoptræning ikke inkluderet.
  • Der vurderes at være 140.000 alkoholafhængige i Danmark, mens denne registerbaserede analyse kun har identificeret 52.366 personer.
Undersøgelser og evalueringer
Forfatter
  • Camilla Aavang Poulsen
  • Jakob Kjelberg
Årstal
2014
Udgiver
KORA - Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, 20 sider
  • Udskriv
  • Mail
  • Linkin
  • Facebook
  • Twitter
Download Download PDF

Se også

Afhængighed og relationer - De pårørendes perspektiv

Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet, 203 sider 2008

Børn i alkoholfamilier - Til lærere, pædagoger og andre voksne

Børns Vilkår, 39 sider 2009

Alkoholfri fester

Socialstyrelsen 2012
  • Om vidensbanken

    Vidensbanken er en service fra Socialpædagogerne sl.dk

    Om vidensbanken
  • FIND MERE VIDEN

    Socialpædagogen og andre relevante danske og internationale hjemmesider.

    Se links
  • Få vidensbankens nyhedsbrev

    Hold dig ajour med ny socialpædagogisk viden.

    Få viden i din mailbox
  • SÆT NY VIDEN I BANKEN

    Har du ideer eller eksempler på viden og praksisforløb, hører vi gerne fra dig.

    Kontakt os
Socialpædagogernes Vidensbank Brolæggerstræde 9 1211 Kbh. K Tlf. +45 7248 6000
Socialpædagogerns Vidensbank