Socialpædagogerne
sl.dk Vidensbanken Mit SL

Socialpædagogernes Vidensbank

Avanceret søgning
    • Børn og Unge
    • Voksne
    • Socialpædagoger
  1. Socialpædagogernes Vidensbank
  2. Voksne
  3. Social udsathed

Sådan nogen som os, vi er jo ikke hjemløse…

Hvordan forstår mennesker, der bor på et forsorgshjem ”hjemlighed”? Føler de sig hjemløse? Og hvordan påvirker idealforestillinger om ”hjem” de mennesker, der bor på forsorgshjemmene? Bliv klogere på hjemløshed og hjemlighed i dette speciale.

Indhold

Specialet tager udgangspunkt i begreberne ”tid”, ”midlertidighed” og ”rum” i et feltstudie af beboerne på forsorgshjemmet Granhøjgård. Forfatteren Annette Thomsen spørger ”Hvordan får tid og rum betydning for beboernes ophold på forsorgshjemmet?” og videre ”Hvordan har idealforestillinger om hjem og om civiliseret opførsel indvirkning på forsorgshjemmets hverdag, og hvor stammer disse idealer fra?”

Formålet med specialet er at bidrage til hjemløshedsforskningen med et nyt fokus på hjem og hjemlighed blandt hjemløse.

Efter det indledende kapitel 1, indeholder specialet følgende kapitler:

  • Kapitel 2: En beskrivelse af feltarbejdets forløb og det konkrete felt samt en række etiske og metodiske overvejelser.
  • Kapitel 3: En beskrivelse af hjemløshed – i forhold til både officielt sprogbrug og filosofi.
  • Kapitel 4: En beskrivelse af ”det gode hjem” og den historiske baggrund for denne forestilling samt forventningerne til samfundsborgere i nutiden som aktive, ansvarstagende individer.
  • Kapitel 5: Analyser af feltstudiets fund, der tager udgangspunkt i tid, rum, normalitet og civilisering samt midt-imellem-hed.
  • Kapitel 6: Specialets konklusion

Konklusion

Specialet konkluderer, at beboerne på forsorgshjemmet føler sig midtimellem to livsfaser – midtimellem hjem og hjemløshed. De opfatter forsorgshjemmet som et hjem, men ikke et ”rigtigt hjem”. De har tag over hovedet, og opfatter sig derfor ikke som hjemløse, men de har heller ikke et hjem, men blot et midlertidigt opholdssted. Nogle af beboerne ønsker at få et ”normalt” hjem, mens andre ikke gør det.

Metode

Specialet er skrevet på baggrund af et tre måneder langt feltstudie i et forsorgshjem. Derfor bygger specialet på kvalitative metoder i form af samtaler og deltagerobservationer. Desuden suppleres observationerne med teorier fra andre antropologer og teoretikere som bl.a. Foucault.

Forskning
Forfatter
  • Annette Bjerre Thomsen
Årstal
2014
Udgiver
Aarhus Universitet, DPU, 79 sider
  • Udskriv
  • Mail
  • Linkin
  • Facebook
  • Twitter
Download Download PDF

Se også

Mennesker, der er ramt af hjemløshed - Sociale indsatser, der virker

Socialstyrelsen, 28 sider 2013

En undersøgelse af hjemløses oplevelse af hjælp og støtte

Psykologisk Institut Århus, 79 sider 2009

Socialpædagogernes undersøgelse af forsorgshjem

Socialpædagogernes Landsforbund, 4 sider 2014
  • Om vidensbanken

    Vidensbanken er en service fra Socialpædagogerne sl.dk

    Om vidensbanken
  • FIND MERE VIDEN

    Socialpædagogen og andre relevante danske og internationale hjemmesider.

    Se links
  • Få vidensbankens nyhedsbrev

    Hold dig ajour med ny socialpædagogisk viden.

    Få viden i din mailbox
  • SÆT NY VIDEN I BANKEN

    Har du ideer eller eksempler på viden og praksisforløb, hører vi gerne fra dig.

    Kontakt os
Socialpædagogernes Vidensbank Brolæggerstræde 9 1211 Kbh. K Tlf. +45 7248 6000
Socialpædagogerns Vidensbank