Socialpædagogerne
sl.dk Vidensbanken Mit SL

Socialpædagogernes Vidensbank

Avanceret søgning
    • Børn og Unge
    • Voksne
    • Socialpædagoger
  1. Socialpædagogernes Vidensbank
  2. Voksne
  3. Social udsathed

Resocialisering af indsatte og tilsynsklienter med opmærksomhedsforstyrrelse

Hvordan arbejder man mest hensigtsmæssigt med resocialisering af indsatte med opmærksomhedsforstyrrelse? VIVE har lavet en undersøgelse, der kortlægger den viden, der allerede findes på området på baggrund af forskning såvel som erfaring.

Indhold

Formålet med denne VIVE-undersøgelse er at skabe et grundlag for at kunne lave målrettede indsatser til indsatte og tilsynsklienter med opmærksomhedsforstyrrelse. Indsatsen skal være baseret på social- og sundhedsfaglig viden, der kan afhjælpe de sociale og samfundsmæssige følgevirkninger af opmærksomhedsforstyrrelse/ADHD og give et solidt fundament for et liv i frihed uden kriminalitet.

Konklusion

Undersøgelsen peger i retning af, at personer med opmærksomhedsforstyrrelse/ADHD-diagnose i Kriminalforsorgen er en særlig udsat gruppe. De har ofte psykiatriske lidelser ud over ADHD og de har sjældent en uddannelse ud over grundskoleniveau. Desuden kommer de ofte fra socialt udsatte baggrunde. Oftere end andre kriminelle har de et stofmisbrug, og ofte er det med følgeskab af gæld. Mange har ringe tilknytning til arbejdsmarkedet og massive sociale problemer.

 

På baggrund af de komplekse problemer, som gruppen har, konkluderer undersøgelsen, at en forebyggende indsats bør være baseret på flere parallelle indsatser. Den peger på, at der med fordel kunne etableres en forstærket indsats på det individuelle behandlings- og støtteniveau, såvel som på et mere strukturelt og organisatorisk niveau.

 

Blandt andet bliver der fremhævet kognitive indsatser, indsatser med et bredt bio-psyko-socialt fokus samt mere solide redskaber til screening som eksempler på indsatser, der kan etableres.

Metode

Undersøgelsen består af tre dele:

 

Den første del består af en registerbaseret undersøgelse af personer med og uden ADHD-diagnose i Danmark. Undersøgelsen belyser, om gruppen har øget risiko for at få dom for kriminalitet og øget risiko for at falde tilbage i kriminalitet, og hvilke centrale risikofaktorer, der har betydning for tilbagefald til kriminalitet.

 

Den anden del er en litteraturkortlægning, der afdækker tre former for studier. For det første afdækker kortlægningen studier af sammenhængen mellem ADHD og kriminalitet, for det andet afdækker den studier af konkrete indsatser for målgruppen og for det tredje studier af organisatoriske forhold vedrørende målgruppens afsoning.

 

Undersøgelsens tredje del er en præsentation af en kvalitativ undersøgelse og kortlægning af danske erfaringer med indsatsen og målgruppen. Denne del er baseret på interview med forskellige professionelle aktører med relation til målgruppen i to områder i Danmark. Der er gennemført i alt 21 interview med sagsbehandlere og en sygeplejerske fra fængsler, KIF og kommuner, fængselsbetjente, ansatte i psykiatrien og ansatte i kommunale misbrugscentre.

Undersøgelser og evalueringer
Forfatter
  • Nichlas Permin Berger
  • Christina Mohr Jensen
  • Nanna Høygaard Lindeberg
Årstal
2017
Udgiver
VIVE, 97 sider
  • Udskriv
  • Mail
  • Linkin
  • Facebook
  • Twitter
Download Download PDF

Se også

ADHD problematikkens sociale aspekter. Kriminalitetsforebyggende indsatser

Aalborg Universitetsforlag 2013

Mennesker med ADHD - Sociale indsatser der virker. Aktuel viden til udvikling og planlægning af den kommunale indsats

Socialstyrelsen, 46 sider 2014

Sociale indsatser til mennesker med ADHD

SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 2011
  • Om vidensbanken

    Vidensbanken er en service fra Socialpædagogerne sl.dk

    Om vidensbanken
  • FIND MERE VIDEN

    Socialpædagogen og andre relevante danske og internationale hjemmesider.

    Se links
  • Få vidensbankens nyhedsbrev

    Hold dig ajour med ny socialpædagogisk viden.

    Få viden i din mailbox
  • SÆT NY VIDEN I BANKEN

    Har du ideer eller eksempler på viden og praksisforløb, hører vi gerne fra dig.

    Kontakt os
Socialpædagogernes Vidensbank Brolæggerstræde 9 1211 Kbh. K Tlf. +45 7248 6000
Socialpædagogerns Vidensbank