Psykiske problemer og voldsudsættelse blandt kvinder - En follow-up undersøgelse

Der har gennem de seneste årtier været en stigende opmærksomhed på udbredelsen af vold mod kvinder. Tidligere har problemet alt overvejende været betragtet som et privat anliggende. Øget viden om omfanget og alvoren i overgrebene samt erkendelse af, at vold mod kvinder bør betragtes som en krænkelse af menneskerettighederne, har imidlertid medvirket til forståelse af, at problemet er og må behandles som et samfundsmæssigt anliggende.

Indhold

Voldsudsættelse medfører ikke alene akut skadevirkning, men indebærer også risiko for langsigtede helbredsmæssige problemer af både fysisk og psykisk karakter. I et forsøg på at forebygge volden og dens følgevirkninger er der derfor siden 2002 iværksat en række nationale initiativer til bekæmpelse af overgreb mod kvinder i Danmark. 

Det diskuteres dog kun i sparsomt omfang, hvorvidt vold i særlig grad rammer specielt udsatte kvinder; heriblandt kvinder med psykiske problemer og kvinder med særlige ”offer-træk/attituder”. Der eksisterer således på nuværende tidspunkt kun meget få studier, som har søgt at belyse den mulige sammenhæng mellem psykiske symptomer og voldsudsættelse, det vil sige, hvorvidt psykisk sygdom hos kvinden er en risikofaktor for overgreb. 

Dette speciale har således til formål at analysere sammenhænge mellem psykiske problemer og risikoen for voldsudsættelse blandt kvinder samt at vurdere betydningen for specielt partnervold.

Konklusion

Specialet konkluderer blandt andet, at:

• Der er en statistisk sammenhæng mellem at være kronisk ængstelig eller deprimeret, ikke at have en hverdag præget af interessebetonende gøremål de seneste 14 dage samt ikke at være generelt frisk og voldsudsættelse. Desuden ér en lang række af de øvrige parametre for dårlig psykisk trivsel, bortset fra stress, forbundet med en øget risiko for overgreb.

• Alder og samlivsstatus havde en betydning for risikoen for voldsudsættelse, mens rygevaner, stofmisbrug og anden etnicitet end dansk sås at være grænsesignifikant associeret med risiko for overgreb. Alkoholvaner, kombineret skole- og erhvervsuddannelse eller hjemmeboende børn på 15 år eller derunder fandtes ikke at have nogen nævneværdig betydning for voldsrisici.

Opsummerende peger specialet således på, at psykiske problemer er en selvstændig risikofaktor for voldsudsættelse blandt kvinder; herunder partnervold. Desuden ses det, at en række livsstilsmæssige faktorer påvirker denne sammenhæng. Endelig viser specialets undersøge, at overgreb øger risikoen for at udvikle psykiske problemer, samt at bestående dårligt psykisk helbred forværres ved voldsudsættelse hos kvindelige ofre.

Metode

Specialet er baseret  på de landsdækkende befolkningsundersøgelser 'Sundheds- og Sygelighedsundersøgelserne', som med jævne mellemrum gennemføres af Statens Institut for Folkesundhed.