Præventive effekter af straf og andre tiltag over for lovovertrædere - En forskningsoversigt
En rapport om risikofaktorer for kriminalitet, om kriminalpræventive effekter og om nytteværdien ved forskellige former for behandlende og straffende tiltag over for lovovertrædere.
Indhold
Du kan i denne rapport læse om effekten – cost-benefit – ved forskellige former for behandlende og straffende tiltag over for lovovertrædere.
Rapporten gennemgår følgende former for behandlende og straffende tiltag:
- Samarbejde mellem myndigheder
- Mentorordninger
- Tiltag vedørende arbejde og uddannelse
- Kognitive programmer
- Tiltag vedrørende familien
- Tiltag vedrørende kvindelige afsonere
- Tiltag vedrørende vold i parforhold
- Tiltag vedrørende rocker/bandemedlemmer
- Tiltag vedrørende seksualforbrydere
- Behandling af alkohol- og narkotikaproblemer
- Drug courts
- Afskrækkelsesprogrammer
- Forskellige former for tilsyn
- Restorative justice
- Samfundstjeneste
- Andre alternativer til frihedsstraf
- Straffens længde
- Inkapacitering
- Særlige afsonings- og anbringelsesformer
- Former for frihedsberøvende straffe
- Fængselsforhold
- Sanktioner og andre særlige tiltag over for unge
- Særligt om unges møde med retssystemet
- Effekten af en plettet straffeattest
- Ekstralegale effekter af straf
Konklusion
Rapporten konkluderer blandt andet, at:
- Samarbejde mellem myndigheder: Der findes imidlertid ikke effektforskning, der alene undersøger betydningen af samarbejdet mellem fx kriminalforsorgen og andre myndigheder eller organisationer. Den forskning, der findes, fokuserer typisk mere på betydningen af de programmer, støtteforanstaltninger med videre, som samarbejdet angår, end på betydningen af selve samarbejdet, hvorfor det på denne baggrund ikke er muligt at udlede sikre konklusioner vedrørende effekten af samarbejdet. De nordiske ikke-effektevaluerede erfaringer, der primært angår samarbejdsprocessen, synes positive, men peger også på barrierer for samarbejdet, herunder samarbejdets store krav til tid og ressourcer.
- Mentorordninger: Den eksisterende forskning viser lovende, men blandede resultater. Noget forskning tyder på, at den effekt, der er påvist, ikke er langvarig, og at den primært viser sig, når mentorordningen kombineres med andre indsatser. De bedste resultater synes desuden at komme fra programmer, som påbegyndes inden løsladelse, hvor mentoren har en professionel baggrund, eller hvor en følelsesmæssig støtte fra mentoren gives vægt.
- Tiltag vedørende arbejde og uddannelse: Generelt for arbejds- og uddannelsesprogrammer knyttet til fængselssystemet peges på, at en indsats bør være differentieret, således at målgruppens kvalifikationer og behov er nært koblet sammen med indsatsens indhold og undervisningsmetoder, at det kan have betydning for effekten af et beskæftigelsestiltag, at der forinden arbejdes kognitivt med de indsattes opfattelse af at finde og beholde et arbejde, ligesom forhold såsom overfyldte fængsler, logistiske vanskeligheder med at få indsatte til undervisning på rette tid og sted, mangel på ressourcer til et tilstrækkeligt antal undervisere, produktionsudstyr med videre kan indvirke på effekten af beskæftigelsestiltag i fængsler.
- Kognitive programmer: Der peges generelt på, at de kognitive programmer har en betydelig recidivhæmmende effekt. En af de mange evalueringer viser blandt andet, at effekten er størst for lovovertrædere med størst recidivrisiko. Evalueringer af særlige vredeshåndteringsprogrammer, såsom Anger Management og Aggressive Replacement Training (ART), tyder også på klare positive effekter, ligesom kognitive programmer, der indeholder elementer af vredeshåndtering, har større effekt end dem, der ikke gør det.
- Tiltag vedrørende familien: Nordiske forsøg med samlivs- og forældrevejledende kurser i kriminalforsorgen peger – uden at være effektevaluerede – hovedsageligt på meget positive resultater, idet de indsatte oplever at have fået mere viden om børns udvikling og behov, at være blevet mere opmærksomme på betydningen af deres forældrerolle og at have lært, hvordan denne rolle bedst muligt udfyldes under afsoningen. Også erfaringer med børneansvarlige i kriminalforsorgen er positive. Mere kritiske opfattelser er dog også fremkommet, herunder kritik af kursernes varighed og fokus, ligesom der også ses mere negative udviklinger efter deltagelse i forældrevejledningsprogrammer, muligvis grundet større bevidsthed om børnenes behov kombineret med en mere kritisk vurdering af egen formåen i den sammenhæng.
Metode
Rapportens undersøgelse er baseret på et litteraturstudie over effektevalueringer på det kriminalpræventive område.