Opsøgende sundhedsindsatser over for socialt udsatte borgere - En evaluering af indsatsen i fire kommuner

Socialt udsatte borgere i Danmark har en meget dårlig sundhedstilstand, og det gælder alle aspekter af deres sundhed, trivsel, sygelighed og sundhedsadfærd. Som resultat af dette er deres livskvalitet forringet, og deres levealder er meget kortere end tilfældet er for andre borgere.

Indhold

På baggrund af ovennævnte faktum modtog fire kommuner, Brøndby Kommune, Holstebro Kommune, Hvidovre Kommune og Næstved Kommune, i 2009 støtte til at iværksætte opsøgende sundhedsindsatser til socialt udsatte borgere. 

Sundhedsindsatserne med de udsatte borgerne har først og fremmest fundet sted på projekternes egne sygeplejeklinikker og har ofte været af somatisk karakter, herunder fx sundhedssamtale, helbredstjek, mindre behandlinger som sårpleje og rådgivning og vejledning om sundhed, hygiejne m.m. Herudover har en række andre indsatser som fx socialfaglig rådgivning og misbrugssamtaler også fyldt en del i projekterne. De opsøgende sundhedsindsatser har derudover været kendetegnet ved at have haft en opsøgende og kontaktskabende karakter, hvor medarbejderne i projekterne i højere grad end tidligere har opsøgt og mødt borgerne i deres eget miljø. 

Det har på tværs af alle fire projekter været afgørende at opbygge et tillidsforhold til borgerne, da de ofte har negative erfaringer med sundhedsvæsenet og typisk ikke oplever at blive mødt med imødekommenhed og forståelse, når de henvender sig på hospitaler eller i andre dele af sundhedssystemet. 

Du kan i denne evalueringsrapport læse om de erfaringer, der er blevet gjort i de fire deltagende projektkommuner omkring de opsøgende sundhedsindsatser. Evalueringen har haft særligt fokus på, hvorvidt organiseringen af de forskellige tilbud og indsatser på området har haft en betydning for de opnåede resultater vedrørende borgernes helbredstilstand.

Konklusion

Evalueringen viser overordnet, at de fire kommuner generelt har formået at komme i kontakt med socialt udsatte borgere, som ikke i særlig høj grad benyttede sig af de etablerede sundhedstilbud, og samlet set har de opsøgende sundhedsindsatser bidraget til at mindske udsatte borgeres helbredsproblemer. 

Det er især projekternes fleksible rammer, høje grad af tilgængelighed samt høje prioritering af relationsarbejdet og dét at yde generel omsorg og støtte til socialt udsatte, der fremhæves som fremmende faktorer for indsatsens implementering og positive virkning på borgernes helbred. Af barrierer og oplevede udfordringer i løbet af projektperioden fremhæves især mange medarbejderudskiftninger, manglende ledelsesmæssig styring, opbakning og sparring, manglende tilknytning til et fagligt miljø samt udfordringer med at navigere i udsatteområdets tværfaglighed. 

I projektperioden er der desuden ikke sket forbedringer i borgernes oplevelse af imødekommenhed og forståelse i sundhedssystemet. Socialt udsatte borgeres oplevelser af, at nogle gange at blive mødt på en nedladende og nedværdigende måde i det etablerede sundheds- og socialvæsen udgør således stadig en væsentlig udfordring.

Metode

Evalueringen er baseret på kvalitative og kvantitative metoder. 

Den kvalitative del bygger på interviews foretaget i forbindelse med to heldagsbesøg i hver af de fire projektkommuner i 2011 og 2014, statusoplæg, som projektkommunerne har holdt på et midtvejsseminar i 2012 samt projekternes interne dokumenter (statusrapporter, mødereferater, borgerfortællinger og interne evalueringer gennemført i forbindelse med projektet). 

Den kvantitative del bygger på aktivitetsskemaer med oplysninger om de aktiviteter, der er iværksat for og sammen med borgeren samt grundskemaer med oplysninger om borgernes selvvurderede helbred.