Når kassen smækkes i

Analyser af økonomiske sanktioner overfor kontanthjælpsmodtagere.

Indhold

Rapporten indeholder en undersøgelse af brugen af økonomiske sanktioner på kontanthjælpsområdet. Undersøgelsen rummer dels kvantitative analyser, der bibringer viden om hele gruppen af sanktionerede kontanthjælpsmodtagere, dels kvalitative analyser, der fokuserer på to kommuner, som sanktionerer relativt meget. Desuden ses der på, hvordan kontanthjælpsmodtagere, som har konkrete erfaringer med de økonomiske sanktioner, oplever sanktionerne.

Baggrunden for undersøgelsen er en markant vækst i antallet af økonomiske sanktioner over for kontanthjælpsmodtagere de senere år. Det gælder også borgere, der er kategoriseret som havende problemer ud over ledighed. Lovgivningen omkring anvendelse af økonomiske sanktioner over for arbejdsløse er gradvist blevet ændret fra starten af 1990’erne og frem til i dag. Rådigheds- og sanktionsreglerne er blevet skærpet, og der er sket en udvidelse af målgruppen, som er omfattet af disse regler. Siden 2009 kan alle ledige, både dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere, sanktioneres, hvis de ikke lever op til deres rådighedspligt. I rapporten undersøges dels omfanget af de økonomiske sanktioner, og dels betydningen af sanktionerne for de mennesker, der bliver sanktionerede.   

Konklusion

På baggrund af undersøgelsen kan rapporten konkludere, at nogle kommuner anvender sanktioner hyppigere end andre, men antallet af sanktioner har generelt været stigende. Det gælder også sanktioner over for de kontanthjælpsmodtagere, der har problemer ud over ledighed. Desuden viser undersøgelsen, at selvom de sanktionerede ophører med at få kontanthjælp, så er det i mindre grad end de ikke sanktionerede kontanthjælpsmodtagere, fordi de har fået et lønnet arbejde. Undersøgelsens resultater indikerer, at disse sanktionerede kontanthjælpsmodtagere finder midlertidige måder at klare sig på og ofte vender tilbage til kontanthjælpssystemet efter relativ kort tid. Konklusionerne kan sammenfattes i følgende overskrifter:

• Flere arbejdsløse er over tid blevet omfattet af sanktionsreglerne
• Sanktioner anvendes især til at opdrage på unge mænd 
• De sanktionerede har et bedre helbred end de ikke-sanktionerede, men sanktioner anvendes også over for kontanthjælpsmodtagere med psykiske problemer
• Sanktionerne fører til selvforsørgelse, men ikke til lønnet arbejde
• De interviewede borgere fortæller om afsavn og negative konsekvenser ved sanktionerne
• En automatiseret arbejdsproces øger antallet af sanktioner i jobcentret
• Forståelsen og fortolkningen af retssikkerhed i forhold til økonomiske sanktioner varierer    

Metode

Undersøgelsen er baseret på a) analyser på individniveau i form af kvantitative og kvalitative beskrivende analyser af de sanktionerede borgere, b) analyser i to kommuner af den konkrete anvendelse af økonomiske sanktioner over for kontanthjælpsmodtagere, og c) analyser på et bredere samfundsmæssigt niveau, der sætter fokus på, hvordan sanktionslogikken er blevet gradvist udbredt både i kon-kret lovgivning og en bredere samfundsmæssig diskurs.

Det empiriske grundlag for undersøgelsen er: lovgivningen fra starten af 1990’erne og frem til den seneste lovændring i 2009; registerbaserede oplysninger på individniveau for alle kontanthjælpsmodtagere fra Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase, det kommunale sagsstyringssystem og månedlige indberetninger om A-indkomst; kvalitative interview med medarbejdere og borgere i to strategisk udvalgte kommuner, der sanktionerer meget set i forhold til andre jobcentre med sammenlignelige rammevilkår. I alt er der foretaget 18 interview, heraf er de otte med kontanthjælpsmodtagere. Der er foretaget fem semistrukturerede interview med ledelse og frontlinjemedarbejdere i jobcentret og på ydelseskontoret i hver af de to kommuner.