Indhold

Denne artikel omhandler de udfordringer, der er forbundet med indsatsen for mennesker med dobbeltdiagnose og bidrager med anbefalinger til at sikre en bedre tværfaglig indsats for målgruppen. Hos mennesker med dobbeltdiagnoser forekommer samtidig brug af narkotiske stoffer og psykiske forstyrrelser og en helhedsorienteret indsats, der tager højde for begge problematikker samtidigt afhænger derfor i særlig grad af en tværfaglig indsats. 

Formålet med artiklen er at give bud på løsninger af den tværfaglige udfordring for dermed at kvalificere den støtte, der tilbydes mennesker med dobbeltdiagnoser. Det indebærer dels løsningen af de metodiske og organisatoriske udfordringer, dels løsninger i forhold til koordination og samarbejde.

Konklusion

Artiklen konkluderer, at der er løsningsmuligheder både i forhold til de tværfaglige, metodiske, organisatoriske og koordineringsmæssige udfordringer, som kunne forbedre støtten på mange fronter. Der nævnes blandt andet følgende løsninger:

• En forbedret oplysning om dobbeltdiagnoser på social- og sundhedsuddannelserne, efteruddannelseskurser, oplysningskampagner m.m. 
• Oprettelsen af et fast dobbeltdiagnose-kontaktsystem, som sikrer den enkelte en fast koordinator med bred indsigt i dobbeltdiagnoser, der følger borgeren gennem hele systemet. Det skal skabe sammenhæng mellem behandlingsmetoderne og kontakt mellem de forskellige fagpersoner.
• Oprettelsen af flere helhedsorienterede tilbud målrettet mennesker med dobbeltdiagnose, for at koncentrere og styrke viden om dobbeltdiagnoser til få steder, hvor forskellige fagpersoner arbejder side om side. Det ville samtidig lette omkostninger til administration og sikre en koordineret indsats for mennesker med dobbeltdiagnoser.
• På det sociale område er der behov for opsøgende indsatser, integrerede botilbud, casemanagement samt generelt metodiske indsatser af længerevarende karakter.
• En formalisering af kontakten fagpersonerne imellem ved hjælp af fx at udpege ansvarlige for handleplanernes brug og at skabe faste rammer for møder og erfaringsudveksling med skriftlige referater ville forbedre koordinationen af støtten til mennesker med dobbeltdiagnose, så den enkelte borger bliver mødt med et helhedssyn.

Det konkluderes endvidere, at ovenstående løsningsmuligheder tilmed er ressourcebesparende, idet man undgår en modstridende indsats, hvor forskellige metoder, fagpersoner og tilbud komplicerer og modarbejder behandlingen: Mennesker med dobbeltdiagnose kræver ikke en dobbelt indsats, men derimod en helhedsorienteret indsats fra start af.

Metode

Denne artikel baserer sig på undersøgelsen "En tværfaglig udfordring - Kommunernes indsats for mennesker med sindslidelse og misbrug", som er udarbejdet af Socialt Udviklingscenter SUS for Social- og Integrationsministeriet tilbage i 2010.