Kvinder og køn: Stofmisbrug og behandling

Det er hverken indlysende, selvfølgeligt eller ’naturligt’, at kvinder optræder i rusmiddel-litteraturen eller i forbindelse med illegalt stofbrug. Formålet med denne rapport er derfor at undersøge forskelle og ligheder mellem mænd og kvinder på følgende områder: stofmisbrug, kriminalitet, sociale liv, psykiske problemer, fysiske problemer og behandling.

Indhold

Denne rapport tager udgangspunkt i materialer, metoder og datatyper for at optegne forskellige billeder af mænd og kvinder, som på grund af rusmiddelproblemer har været indskrevet i behandlingsprogrammer i ambulant, døgn- og fængselsregi i Danmark inden for de sidste ti år. Formålet er at sætte fokus på de problematikker, som synes at være særligt udprægede og gennemgående for kvinder. Rapporten undersøger forskelle og ligheder mellem mænd og kvinder på følgende områder:

Stofmisbrug (herunder vejen ind i stofmisbruget)
Kriminalitet
Sociale liv (herunder kønsroller, samlivs- og forsørgelsesforhold, vold/overgreb, prostitution, graviditet, børn mm.)
Psykiske problemer (herunder selvmordstanker, seksuelle overgreb mm.)
Fysiske problemer (herunder hepatitis, hiv og hvilke andre fysiske gener kvinder og mænd rapporterer om)
Behandling (herunder stoffri og substitutionsbehandling)

Konklusion

Rapportens analyse af data fra syv danske databaser viser, at der blandt stofmisbrugere i måneden op til påbegyndelsen af stoffri behandling i højere grad ses et forbrug af nerve-/sovemedicin og psykofarmaka blandt kvinderne end blandt mændene. Denne forskel ses dog ikke blandt de mest belastede i metadonvedligelse. Dataerne viser videre, at mænd har et større forbrug af cannabis end kvinder. Dette ses allerede hos de 14-17-årige. Kvinder bruger stort set lige så mange stoffer som mænd; de bruger lige så mange penge på stoffer, og de rapporterer lige så mange dage med illegale aktiviteter for at skaffe penge til stoffer som mænd. Karakteren af illegale aktiviteter er dog forskellig. Til gengæld sigtes, dømmes og afsoner kvinder mindre end mænd. Dette kan være, fordi karakteren af de illegale aktiviteter er en anden, men det kan også være, fordi de er kvinder og oftere end mændene har andre forsørgelsesopgaver og/eller har andre problemer, som gør dem mindre egnede til straf. Kvinder bor hyppigere sammen med partner og børn end mænd, og de bruger mere tid sammen med disse end mænd. Samtidig er partneren ofte også stof- og/eller alkoholmisbruger, og kvinderne har derfor flere konflikter med partner, børn og forældre end mændene. Kvinderne rapporterer også i højere grad end mændene at have brug for hjælp til at løse problemerne med familien. Analysen af dataerne viser videre, at kvinderne bor hyppigere end mændene i egen bolig, men deres forsørgelsesgrundlag er det samme - dog tjener kvinder i langt højere grad end mændene penge gennem prostitution. Kvinderne oplever sig selv som mere fysisk belastede end mændene, og på visse områder oplever de sig også mere psykisk belastede end mænd. Kvinder er hverken mere eller mindre aggressive og voldelige end mænd. Heller ikke ved selvdestruktiv adfærd i form ad selvmordsforsøg synes kvinderne at adskille sig fra mændene. Alder spiller dog en rolle her. De helt unge piger synes i højere grad end de helt unge drenge at have forsøgt selvmord samtidig med, at psykiske problemer som fx depression, angst og selvmordstanker i høj grad knyttes til kvinderne - dog synes de ældre og belastede mænd på dette område at være på niveau med kvinderne. Kvinderne er derudover i særlig grad udsatte for psykiske, fysiske og seksuelle overgreb. Dataerne viser derudover at både kvinder som mænd profiterer af såvel substitution som stoffribehandling.

Interviewene understøtter kort sagt mange andre undersøgelser, der har vist, at mænds og kvinders veje ind i misbruget er forskellige. Mænd, der har prøvet og eksperimenteret med illegale stoffer som unge drenge, har især været tiltrukket af nysgerrighed og spænding ved at gøre noget forbudt, mens mænd, der har eksperimentet med illegale stoffer, da de var over 18 år, angiver gruppepres som grunden til, at de startede. En stor andel af kvinderne beskriver, at deres stofdebut i høj grad skyldes, at de stiftede bekendtskab med virkningen af psykoaktive stoffer fra legalt ordineret medicin - typisk præsenteret for af mødre, mormødre og/eller ved henvendelse til egen læge. Kvindernes tidlige brug af beroligende og smertestillende medicin huskes typisk for velvære og den fysiske og psykiske lindring, der fulgte, og som senere er blevet hentet i andre og illegale stoffer. Kvindernes introduktion til illegale stoffer er imidlertid for det meste udelukkende foregået via mænd, oftest kærester, men også ældre brødre eller kammerater. Interviewene viser videre, at mændenes ønske om at slippe helt ud af misbruget ikke primært har været båret af hensynet til samlevere, børn og familie, men overvejende af hensynet til sig selv, for at blive fri for at begå kriminalitet, undgå fængsel etc. Kvindernes motivation for stoffrihed har derimod overvejende begrundet sig i hensyn til og ansvar for børn og familie. Tanken om helt at skulle undvære nogen form for stoffer og den lindring, der forbindes med indtagelsen, har dog for de fleste forekommet uoverskuelig og skræmmende. I den forbindelse er det imidlertid væsentligt at fremhæve, at graviditet for langt de fleste har ansporet til ikke bare at forsøge, men også at foretage drastiske ændringer i stofbrug og livsstil. En del har ved uplanlagt graviditet selv valgt, eller de er blevet overtalt til, at få foretaget en abort; men med beslutningen om at få barnet har kvinderne typisk og tydeligvis kæmpet for at gøre ’det rigtige’. Dette har også betydet, at de har været meget motiverede og modtagelige for de tilbud om hjælp og støtte, som de har opsøgt eller er blevet henvist til.

De resterende resultater af undersøgelsen kan læses i rapportens kapitel 1 "Sammenfatning".

Metode

Denne rapport bygger på forskning fundet primært i internationale studier. Derudover er der brugt data fra syv danske databaser, som indeholder oplysninger om kvinder og mænd, der har udviklet et misbrug/en afhængighed af rusmidler samt foretaget interview med danske stofmisbrugere (30 mænd og 66 kvinder).