Kriminalitet blandt unge og voksne, der har mistet en forælder i barndommen eller ungdommen

Hvilken effekt har det i forhold til lovovertrædelser, at børn og unge mister en forælder inden de fylder 20 år? Bliv klogere på sammenhængen i dette notat fra SFI.

Indhold

I notatet undersøger SFI, hvilke forhold, der gør sig gældende, når børn og unge mister en forælder. Notatet har til formål at frembringe viden om, på hvilke punkter børn, der har mistet en forælder er mest udsatte. Ud fra en sådan viden vil man ifølge SFI bedre kunne støtte disse børn og sikre deres individuelle liv samt forebygge samfundsmæssige udgifter.

Undersøgelsen tager udgangspunkt i årgangen født i 1984, og deres forældre, i perioden fra børnene blev født og til de fyldte 20. Data fra dem, der i denne periode mistede en forælder kobles til spørgsmålet om, hvor mange i denne gruppe, der fra de var 15 til de fyldte 30 år, er sigtet for lovovertrædelser.

Notatet analyserer kriminaliteten blandt børn og unge, der har mistet en forælder i forhold til dem, der indtil de fyldte 20 år, stadig havde begge forældre. Dette analyseres ud fra emner som alder ved forældres død, anbringelser uden for hjemmet og sigtelser for lovovertrædelser. Dette giver et indblik i, hvor stor forskellen på de to grupper er, samt hvilke faktorer der spiller ind på kriminaliteten.

Konklusion

Undersøgelsen viser, at både mænd og kvinder signifikant hyppigere har én eller flere sigtelser, når de fylder 30 år, hvis de har mistet en forælder i barndommen eller ungdommen. Dette gælder dog ikke for de børn og unge, der har været anbragt uden for hjemmet, da de mistede en forælder. Notatet kan ikke forklare denne forskel.

Undersøgelsen konkluderer desuden, at de unge, der har mistet en forælder, mens de var i alderen 11-14 år, er de mest sårbare i forhold til at begå lovovertrædelser.

Metode

Undersøgelsen bygger på registerdata fra årgangen af danskere, der er født i år 1984 samt deres forældre.