Socialpædagogerne
sl.dk Vidensbanken Mit SL

Socialpædagogernes Vidensbank

Avanceret søgning
    • Børn og Unge
    • Voksne
    • Socialpædagoger
  1. Socialpædagogernes Vidensbank
  2. Voksne
  3. Social udsathed

Kortlægning af kommunernes forebyggelsesindsats over for stofmisbrug

Denne kortlægning afdækker kommunernes forebyggende indsats overfor stofmisbrug. 90 ud af landets 98 kommuner har deltaget.

Indhold

Denne undersøgelse er en kortlægning af kommunernes forebyggelsesaktiviteter i forhold til stofmisbrug og viser, hvordan indsatsen ser ud i foråret 2013. De primære fokuspunkter for kortlægningen har været:

  • En beskrivelse af de kommunale planer og politiker på forebyggelsesområdet. Herunder rammer, målgrupper, organisering og kompetencer
  • En beskrivelse af kommunernes tilbud (fx rådgivning, træning mm.) 
  • En beskrivelse af den information og undervisning, som udgør en central del af kommunernes tilbud
  • En præsentation af kommunernes praksis om, hvordan de integrerer indsatserne.

Konklusion

Overordnet viser kortlægningen, at organiseringen af de forebyggende indsatser mod stofmisbrug varierer fra kommune til kommune, da kommunerne har metodefrihed. Det har vist sig, at det ikke er omfanget af stofmisbrug i kommunen, der har dannet baggrund for, hvordan indsatserne er blevet organiseret. I stedet har graden af politisk prioritering samt de enkelte fagmedarbejderes engagement og indsats været vigtige faktorer. Derudover viser kortlægningen, at kommunernes forebyggelsesmedarbejdere råder over en række redskaber og kompetencer. 

De mest anvendte er SSP-handlingsaftale/bekymringssamtale, tilgangen "flertalsmisforståelser", coaching og motivation (den motiverende samtale) samt forældreinvolvering/forældreansvar. Derudover konkluderes der, at de kommunale tilbud primært er rettet mod elever, forældre og lærere i grundskolen (87 % af kommunerne), dernæst elever og lærere på ungdomsuddannelserne (62 %), natteliv og festmiljø (52 %), idræts- og fritidsliv (42 %) og arbejdspladser (12 %). 

Kortlægningen viser yderligere, at de kommunale forebyggelsesmedarbejdere bruger en række forskellige nationale og lokale undersøgelser af unges brug af stoffer i deres arbejde. Den viser dog også, at integreringen af de konkrete forebyggelsesindsatser kun foretages af ca. 20 % af kommunerne. Kommunerne peger selv på løsningsforslag til denne problematik. Bl.a. at rammerne om indsatsen på stofmisbrugsforebyggelsesområdet kan styrkes igennem flere økonomiske ressourcer og at der skabes et bedre tværfagligt samarbejde. Ligeledes kan kvaliteten af de enkelte medarbejderes indsatser styrkes igennem bedre tid og ressourcer til at prioritere forebyggelsesindsatser, bedre netværkssamarbejde og videreuddannelse.

Metode

Kortlægningen er baseret på både kvalitative og kvantitative metoder. Alle landets 98 kommuner er blevet kontaktet telefonisk og/eller elektronisk, og 90 har bidraget med svar og indgået i kortlægningen. Det centrale redskab i kortlægningen er en spørgeguide, der har muliggjort en systematisk indsamling af og overblik over forebyggende aktiviteter og tematikker på området.

Undersøgelser og evalueringer
Forfatter
  • Stine Finne Jakobsen
  • Katrine Schepelern Johansen
Årstal
2013
Udgiver
Det Nationale institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, 60 sider
  • Udskriv
  • Mail
  • Linkin
  • Facebook
  • Twitter
Download Download PDF
  • Om vidensbanken

    Vidensbanken er en service fra Socialpædagogerne sl.dk

    Om vidensbanken
  • FIND MERE VIDEN

    Socialpædagogen og andre relevante danske og internationale hjemmesider.

    Se links
  • Få vidensbankens nyhedsbrev

    Hold dig ajour med ny socialpædagogisk viden.

    Få viden i din mailbox
  • SÆT NY VIDEN I BANKEN

    Har du ideer eller eksempler på viden og praksisforløb, hører vi gerne fra dig.

    Kontakt os
Socialpædagogernes Vidensbank Brolæggerstræde 9 1211 Kbh. K Tlf. +45 7248 6000
Socialpædagogerns Vidensbank