Kommunernes visitation af unge under 30 år uden uddannelse - Kontanthjælpsreformen

I denne undersøgelse vurderes kommunernes visitation af unge under 30 år, som søger hjælp til forsørgelse og som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Indhold

Denne rapport indeholder en undersøgelse af kommunernes visitation af unge under 30 år, som søger hjælp til forsørgelse og som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Baggrunden for undersøgelsen er kontanthjælpsreformen, som betyder, at unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse ikke længere har ret til kontanthjælp, men uddannelseshjælp. Kommunerne skal derfor målrette deres indsatser mod, at den unge starter og gennemfører en uddannelse. Indsatsen sker på baggrund af en visitation, som er baseret på en samlet vurdering af den unges ressourcer, kompetencer og muligheder. Visitationen skal ske senest tre måneder efter den unge har henvendt sig til kommunen.

Undersøgelsen omfatter 102 visitationssager og ser nærmere på, om visitationen af de unge er sket i overensstemmelse med gældende lovgivning og praksis. Det vurderes blandt andet, om kommunerne har foretaget den korrekte indplacering og om de har overholdt de gældende regler om samtaleforløb, uddannelsespålæg, koordinerende sagsbehandler og undervisning.

Konklusion

Kommunerne foretager generelt korrekt indplacering efter endt visitation af de unge som enten; åbenlys uddannelsesparat, uddannelsparat eller aktivitetsparat. Undersøgelsen viser, at kommunerne i 83 % af sagerne har indplaceret den unge korrekt.
I 17 % af sagerne er den unge ikke indplaceret korrekt efter endt visitation. I 59 % af disse sager mangler væsentlige oplysninger.
Kommunerne har problemer i forhold til at overholde obligatoriske regler om samtaleforløb eksempelvis i forhold til at overholde tidsfrister, at tilbyde aktivitetsparate unge en koordinerende sagsbehandler og igangsætte samt gennemføre læse-, skrive- og regnetests og undervisning.
Kommunerne har afholdt de pligtige individuelle samtaler indenfor tidsfristerne i 50 ud af 102 sager.
I 59 % af sagerne er den unge givet 1. trin af uddannelsespålægget, som betyder, at den unge, indenfor en tidsfrist, skal komme med relevante forslag til studie- eller kompetencegivende uddannelser, som personen kan påbegynde.

Baseret på undersøgelsens resultater kommer Ankestyrelsen med en række anbefalinger til kommunerne:

Kommunerne skal sørge for, at der er tilstrækkelige oplysninger om den unges motivation, faglighed og sociale og helbredsmæssige forhold, så kommunerne kan foretage den endelige visitation og indplacering.
Kommunerne skal være opmærksomme på, at tidsfristerne for de individuelle samtaleforløb overholdes.
Kommunerne skal være opmærksomme på, at 1. trin af uddannelsespålægget skal gives den unge ved 1. samtale.
Kommunerne skal være opmærksomme på, at de oplysninger, som de åbenlyst uddannelsesparate unge skal lægge i jobnet, er fyldtestgørende.
Kommunerne skal være opmærksomme på, at unge uden ungdomsuddannelse bliver læse-, skrive- og regnetestet indenfor den første måned og at relevant undervisning bliver iværksat ved behov.
Kommunerne skal huske at tilbyde aktivitetsparate unge en koordinerende sagsbehandler. Kommunerne kan med fordel notere tilbud om koordinerende sagsbehandler i journalen som dokumentation.

Metode

Undersøgelsen er baseret på i alt 120 visitationssager fra 12 forskellige kommuner fra hele landet, som hver har indsendt ti sager. Undersøgelsen er en stikprøve og vurderer derfor ikke praksis i den enkelte kommune.