Ind på arbejdsmarkedet - Fakta og analyse

Denne publikation har fokus på mennesker med en svag tilknytning til arbejdet. Publikationen ser blandt andet nærmere på, hvor mange der er, hvem de er og hvilke indsatser de får.

Indhold

I første afsnit præsenteres udfordringen, som publikationen handler om, herunder den geografiske udfordring. I andet afsnit gives et billede af, hvor målgruppen kommer fra. Tredje afsnit ser på gruppens udfordringer. Fjerde kapitel giver en beskrivelse af indsatsen, herunder udfordringerne ved at måle effekten af den.

Konklusion

• I 2. kvartal af 2014 var der ca. 620.000 personer i den erhvervsaktive alder på offentlig forsørgelse eksklusiv personer på efterløn og SU. Af disse var 74 % aktivitetsparate, hvilket betyder, at de ikke vurderes jobparate, mens 26 % var jobparate.
• Af de ikke-jobparate er 231.000 på førtidspension, 58.000 i fleksjob og 100.000 på kontanthjælp.
• Antallet af ledige med en svag tilknytning til arbejdsmarkedet er steget i perioden 2005-2014, med undtagelse af perioden 2007-2008.
• Andelen af ikke-jobparate er højest i yderkommunerne. Andelen af ikke job-parate borgere udgør i kommunerne Lolland, Langeland, Odsherred, Morsø, Nyborg og Bornholm over 19 %.
• De fleste borgere er helt unge, når de debuterer på kontanthjælp som aktivitetsparate. To tredjedele af disse er stadig på kontanthjælp to år efter deres debut.
• 80 % af de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i 2007 står fortsat udenfor arbejdsmarkedet i 2014.
• Uddannelseschancerne er størst blandt de unge. Sandsynligheden for at komme i job falder jo længere tid man er på kontanthjælp som aktivitetsparat. Efter 5 år som aktivitetsparat på kontanthjælp er sandsynligheden for at få et job meget lille.
• Omkring 45 % af de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere mellem 18 og 28 år har ikke en afgangsprøve fra 9. klasse.
• Med kontanthjælpsreformen er det lykkedes at øge andelen, som kommer i job især blandt unge.