Hvilken forskel gør en tilkendelse af førtidspension?

Denne undersøgelse forsøger at besvare to spørgsmål; hvordan virker det på en person at få tilkendt førtidspension, og om man med fordel anvende moderne teknikker til årsagsanalyse af sociale problemstillinger?

Indhold

Rapporten indeledes med en sammenfatning af undersøgelsen. Her beskrives undersøgelsens problemstillinger og resultater. I rapportens andet kapitel præsenteres relevant baggrundsviden om førtidspension og beskriver reglerne for tilkendelse af førtidspension. 3. kapitel beskriver undersøgelsens data og de grupper af personer, som undersøgelsen omfatter. I 4. kapitel laves en beskrivelse af indtægt hos personer med og uden førtidspension. 5. kapitel redegør for den model, som er anvendt til årsagsanalyse af sociale problemstillinger. I 6. og sidste kapitel anvendes modellen til at se på, hvad førtidspension, personens sundhed, parforholdsstatus og personens indkomstforhold efter 2 og 5 år efter en eventuel tilkendelse af førtidspension har fundet sted.

Konklusion

Undersøgelsen viser, at den anvendte metode giver socialforskningen mulighed for at foretage analyser, der er næsten lige så gode som kontrollerede randomiserede forsøg. Undersøgelsen af hvilke konsekvenser det har for en person at få tilkendt førtidspension viser, at:

• Tilkendelse af førtidspension gør ikke personen mere syg, sammenlignet med personen, som ikke har fået tilkendt førtidspension.
• Tilkendelsen af førtidspension gør det ikke sværere for en person at fastholde sin partner, hvis personerne er gift.
• Tilkendelsen af førtidspension gør det ikke sværere for en person at finde en partner efter nogle år, hvis personen er enlig. Sammenlignet med en person, som ikke har fået tilkendt førtidspension.
• Tilkendelsen af førtidspension fører til en mindre indtægt end lønarbejde, men det er ikke påviseligt, at personens samlede indtægt bliver mindre, sammenlignet med en person, der ikke har fået tildelt førtidspension.

Metode

Undersøgelsen er baseret på data fra førtidspensionsregistret i Ankestyrelsen samt data fra følgende registre:

• Befolkning, beskæftigelse, ledighed, lønforhold, sociale forhold, uddannelse - CSSR
• Landspatientregistret (LPR) - Statens Seruminstitut (SSI)
• Sygesikringsregistret (SSR) - SSI
• Lægemiddeldatabasen (LMDB) - SSI
• Det Psykiatriske Centrale Forskningsregister (PSYK) - SSI.