Socialpædagogerne
sl.dk Vidensbanken Mit SL

Socialpædagogernes Vidensbank

Avanceret søgning
    • Børn og Unge
    • Voksne
    • Socialpædagoger
  1. Socialpædagogernes Vidensbank
  2. Voksne
  3. Social udsathed

Housing First i Danmark - Evaluering af Implementerings- og forankringsprojektet i 24 kommuner

I denne rapport kan du blive klogere på Housing First-tilgangen i en dansk kontekst, samt kommunernes implementering af og borgernes oplevelser med projektet.

Indhold

Dette er en evaluering af implementeringen og virkningen af indsatsen Housing First i Danmark, som er en del af Hjemløsestartegien. Housing First-strategien er blevet fulgt gennem Implementerings- og forankringsprojektets forløb fra medio 2014 til medio 2016. Som en del af projektet, evalueres de tre bostøttemetoder, Critical Time Intervention (CTI), Intensive Case Management (ICM) og Assertive Community Treatment (ACT), der er henvendt til forskellige målgrupper. Disse målgrupper kan du læse mere om i rapporten.

Housing First-tilgangen karakteriseres ved, at der i starten af et indsatsforløb etableres en stabilisering af borgerens boligsituation samtidigt med, at borgeren får en intensiv social støtte i hverdagen. Du kan finde flere informationer om tilgangen i rapporten.

Rapporten er bygget op således, at du først finder en sammenfatning af rapportens formål, metoder og fund. Rapporten indeholder desuden følgende syv kapitler:

  1. Indledning
  2. Baggrund: Baggrunden for indsatsen. Her beskrives Housing First-tilgangen og Implementerings- og forankringsprojektets formål.
  3. Metode og data: Rapportens metodedel. Denne er delt op i en kvantitativ del, hvor der redegøres for dataindsamlingen, og en kvalitativ del, hvor der redegøres for de interviews, undersøgelsen bygger på.
  4. Implementering og organisering: Dette kapitel belyser organiseringen og implementeringen i kommunerne, herunder, hvordan boligerne tilvejebringes.
  5. Målgruppen: Her beskrives indsatsens målgrupper og de tre bostøttemetoder (CTI, ICM og ACT).
  6. Indsatsen: Housing First og bostøttemetoderne belyses i et metodefagligt perspektiv.
  7. Resultater for borgerne: Det sidste kapitel handler om, hvordan indsatsen har påvirket borgerne. Her inddrages borgerens boligsituation, livssituation og egne oplevelser med indsatsen ud fra kvalitative interviews.

Konklusion

Evalueringen konkluderer, at der for hjemløse borgere med komplekse støttebehov, er behov for en tilgang, der er mere systematisk og intensiv end den almindelige bostøtteindsats i kommunerne efter servicelovens § 85.

Evalueringen finder, at kommunerne støder på problemer i forhold til at skaffe passende boliger til de hjemløse borgere.

Alt i alt viser rapporten, at deltagerne i indsatsen svarer nogenlunde til populationen af hjemløse borgere i Danmark i forhold til alder, køn og problematikker som misbrug og psykiske lidelser.

Metode

Rapporten bygger på både kvalitative og kvantitative data. Den kvantitative dokumentation består af spørgeskemaundersøgelser udført blandt henholdsvis borgerne og kommunerne. Desuden består de af individdokumentation, der indeholder data om borgernes boligsituation, helbredsmæssige tilstand, funktionsniveau, beskæftigelse, sociale netværk og økonomi.

Den kvalitative dokumentation består af interviews med nøglepersoner involveret i indsatsen samt 17 borgere, der har modtaget en indsats gennem Housing First-programmet.

Forskning
Forfatter
  • Lars Benjaminsen
  • Therese Maria Dyrby
  • Morten Holm Enemark
  • et al.
Årstal
2017
Udgiver
SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 198 sider
  • Udskriv
  • Mail
  • Linkin
  • Facebook
  • Twitter
Download Download PDF

Se også

Forslag til indsatsområder og pejlemærker - Unge ramt af hjemløshed

SPUK - Socialt og Pædagogisk Udviklings- og Kursuscenter, 47 sider 2015

En hjemløsestrategi for alle? - En kritisk diskursanalyse om udfordringer forbundet med, at hjemløse borgere med plejebehov opholder sig på et herberg

Aalborg Universitet, 98 sider 2015
Undersøgelser og evalueringer;

Hjemløshed i Danmark 2019

VIVE 2019
  • Om vidensbanken

    Vidensbanken er en service fra Socialpædagogerne sl.dk

    Om vidensbanken
  • FIND MERE VIDEN

    Socialpædagogen og andre relevante danske og internationale hjemmesider.

    Se links
  • Få vidensbankens nyhedsbrev

    Hold dig ajour med ny socialpædagogisk viden.

    Få viden i din mailbox
  • SÆT NY VIDEN I BANKEN

    Har du ideer eller eksempler på viden og praksisforløb, hører vi gerne fra dig.

    Kontakt os
Socialpædagogernes Vidensbank Brolæggerstræde 9 1211 Kbh. K Tlf. +45 7248 6000
Socialpædagogerns Vidensbank