Socialpædagogerne
sl.dk Vidensbanken Mit SL

Socialpædagogernes Vidensbank

Avanceret søgning
    • Børn og Unge
    • Voksne
    • Socialpædagoger
  1. Socialpædagogernes Vidensbank
  2. Voksne
  3. Social udsathed

Hjemløshed i Danmark 2013 - National kortlægning

Den fjerde kortlægning af udviklingen i hjemløshed i Danmark, som er blevet gennemført hvert andet år siden siden 2007.

Indhold

Denne rapport indeholder resultaterne af den fjerde nationale kortlægning af hjemløshed i Danmark. Kortlægningen foretages for at kunne følge udviklingen i omfanget og karakteren af hjemløshed i Danmark. En tilsvarende kortlægning blev gennemført i 2007, 2009 og 2011 på foranledning af Social- og Integrationsministeriet, som har bestilt og finasieret denne rapport. Denne rapport kommer i kølvandet på hjemløsestrategiens omfattende og bekostelige indsats for at modvirke hjemløshed i Danmark og indeholder dels en kortlægning af udviklingen i antallet af hjemløse og dels af udviklingen i gruppens sammensætning.  

Konklusion

Kortlægningen viser overordnet, at der er sket en stigning i antallet af hjemløse, særligt i omegnskommunerne og blandt de 18-24 årige.

Udviklingen i antallet af hjemløse:

  • Antallet af hjemløse borgere i uge 6, 2013 er opgjort til 5.820 personer. Det er en stigning på 530 personer i forhold til 2011, svarende til en stigning på 10 %. Sammenholdt med 2009 er der sket en stigning på 16 %.
  • Antallet af gadesovere er steget fra 426 personer i 2011 til 595 i 2013. Det er således 1 ud af 10 hjemløse borgere, der har overnattet på gaden i tælleugen. 349 personer har overnattet på natvarmestuer, 2.015 personer har overnattet på herberger, 70 på hoteller og vandrerhjem, og 1.653 har overnattet midlertidigt hos familie og venner. 211 befinder sig i et midlertidigt udslusningstilbud, 64 skal løslades fra fængsler, og 119 skal udskrives fra hospitaler eller behandlingssteder inden for den næste måned, uden at der er en boligløsning. 370 personer er opgjort i kategorien ’andet’, der bl.a. dækker over personer, der overnatter i campingvogne og kolonihavehuse.
  • Over halvdelen har været hjemløse i under et år, hvilket tyder på en fortsat nytilgang af borgere, der kommer ud i en hjemløshedssituation.
  • Antallet af hjemløse unge mellem 18 og 24 år er opgjort til 1.138 personer. Det er en kraftig stigning fra 633 personer i 2009 og 1.002 personer i 2011. Hver femte hjemløse borger i Danmark er således mellem 18 og 24 år. Yderligere 617 personer, svarende til 11 %, er mellem 25 og 29 år, mens 3 % er børn og unge under 18 år.
  • Antallet af hjemløse borgere er steget kraftigt i de københavnske omegnskommuner. Siden 2009 er tallet næsten fordoblet fra 701 til 1.341 personer. Sammenlagt er lidt over halvdelen hjemmehørende i hovedstadsområdet, svarende til 3.100 personer, og 70 % befinder sig i de fire største byområder – hovedstadsområdet, Aarhus, Odense og Aalborg.

 Udvikling i gruppens sammensætning:

  • Andelen med psykisk sygdom blandt de hjemløse borgere er steget fra 37 % i 2009 og 44 % i 2011 til 47 % i 2013. Ligeledes er andelen af psykisk syge misbrugere steget fra 25 % i 2009 til 31 % i 2013. Andelen med psykisk sygdom er højest blandt de hjemløse unge mellem 18 og 24 år med 51 % og blandt de 25-29-årige med 54 %.
  • Andelen af de hjemløse borgere, som hverken har psykisk sygdom eller misbrug, er på 21 %. Denne andel er højere i hovedstadsområdet med 26 % i København og i Københavns omegnskommuner og 35 % på Frederiksberg.
  • 45 % af de hjemløse borgere, der har en psykisk sygdom, modtager psykiatrisk behandling. Kun 23 % af de psykisk syge gadesovere og 26 % af de psykisk syge brugere af natvarmestuer modtager psykiatrisk behandling, mens det gælder 47 % af de psykisk syge på herberger og 48 % af de psykisk syge, der overnatter hos familie og venner. For 32 % angives økonomiske vanskeligheder at være en væsentlig årsag til hjemløsheden, og for 21 % angives mangel på egnede boliger eller botilbud.
  • Kun 32 % af de hjemløse borgere er skrevet op til en bolig. Andelen, der er skrevet op til bolig, er nogenlunde uændret i forhold til de tidligere kortlægninger med 30 % i 2011 og 31 % i 2009.
  • 61 % af de hjemløse borgere, der misbruger hårde stoffer, modtager stofmisbrugsbehandling, mens det kun gælder 36 % af hashmisbrugerne.
  • 24 % af dem, som har et alkoholmisbrug, er i alkoholbehandling.

Metode

I kortlægningen anvendes samme metode som i de tidligere kortlægninger, der blev gennemført i 2007, 2009 og 2011. Sociale tilbud og myndigheder med kontakt eller kendskab til hjemløse har udfyldt et spørgeskema for hver person, der befandt sig i en hjemløshedssituation i uge 6 i 2013. Resultaterne af hjemløsetællingen for 2013 sammenholdes med resultaterne fra de foregående år, og vurderes ud fra forskellige perspektiver på hjemløshed. 

Forskning
Forfatter
  • Lars Benjaminsen
  • Heidi Hesselberg Lauritzen
Årstal
2013
Udgiver
SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
  • Udskriv
  • Mail
  • Linkin
  • Facebook
  • Twitter
Bestil Download PDF

Se også

Forskning;

Hjemløshed i Danmark 2013 - National kortlægning

SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 2013
Undersøgelser og evalueringer;

Mediers fremstilling af psykisk sygdom

KORA, 20 sider 2016
Forskning;

Oplevet diskrimination og stigmatisering blandt mennesker med psykisk sygdom

KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, 87 sider 2013
  • Om vidensbanken

    Vidensbanken er en service fra Socialpædagogerne sl.dk

    Om vidensbanken
  • FIND MERE VIDEN

    Socialpædagogen og andre relevante danske og internationale hjemmesider.

    Se links
  • Få vidensbankens nyhedsbrev

    Hold dig ajour med ny socialpædagogisk viden.

    Få viden i din mailbox
  • SÆT NY VIDEN I BANKEN

    Har du ideer eller eksempler på viden og praksisforløb, hører vi gerne fra dig.

    Kontakt os
Socialpædagogernes Vidensbank Brolæggerstræde 9 1211 Kbh. K Tlf. +45 7248 6000
Socialpædagogerns Vidensbank