Fra 15 til 27 år

27-åriges læsefærdigheder, uddannelsesniveau og arbejdsrelation er påvirket af den 27-årige forældres uddannelsesniveau. Derudover viser denne undersøgelse, at langvarig overførselsindkomst forringer de 27-åriges læsefærdigheder, hvilket kan medføre, at det bliver endnu vanskeligere at komme ind på arbejdsmarkedet igen.

Indhold

PISA-undersøgelserne (The Programme for International Student Assessment) kortlægger 15-åriges kompetencer i bl.a. læsning. I denne rapport videreformidles resultaterne af en undersøgelse, hvor man har sammenlignet PISA-resultaterne fra 2000 af unge på 15 år og deres resultater i PIAAC (The Programme for the International Assessment of Adult Competencies) 2011/12, som bl.a. kortlægger læsefærdigheder hos den voksne befolkning i alderen 16-65 år. På denne måde er det muligt at undersøge, hvorvidt der er en sammenhæng mellem unges læsekompetencer som 15-årig og deres læsekompetencer som voksne. Undersøgelsen bygger på en stikprøve på 1.881 personer, som fordeler sig således:

33,1 % var i gang med en uddannelse
79,4 % havde arbejde
57,4 % havde arbejde – uden at være i gang med en uddannelse
22,0 % havde arbejde – og var samtidig i gang med en uddannelse
9,5 % var hverken under uddannelse eller i arbejde.

Flertallet af de unge (70,9 %) har på et eller andet tidspunkt frem til 27-årsalderen modtaget én eller flere af følgende former for overførselsindkomst mv.: arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, aktivering, ledighedsydelse, sygedagpenge, fleksjob, skånejob eller førtidspension. 29,1 % har modtaget én af disse ydelser i sammenlagt 1-13 uger og 25,9 % i 14-52 uger. Over en femtedel har sammenlagt været på overførselsindkomst mv. i over 52 uger fra deres 18. år til deres 27. år. I gennemsnit har hele gruppen af PISA-PIAAC-respondenter været på overførselsindkomst i 41 uger.

Konklusion

De første år efter grundskolen sker der en markant stigning i mange unges læsefærdigheder svarende til mindst ét uddannelsesår. Dog sker der ikke en positiv udvikling for alle unge.
Unge, som gennemfører en ungdomsuddannelse, oplever en stigning i deres læsekompetencer, hvorimod unge, som ikke går videre i uddannelsessystemet, oplever en forringelse af deres læsefærdigheder.
Langvarig modtagelse af overførselsindkomst har en klar negativ effekt på de unges læsefærdigheder.
Selvom der sker en positiv eller negativ udvikling af de unges læsefærdigheder efter grundskolen, er der stadig en sammenhæng mellem de unges læsefærdigheder som 15-årige og deres nuværende læsefærdigheder som 27-årige.
De unges sociale baggrund har både betydning for de unges læsefærdigheder, uddannelsesniveau og arbejde som 27-årige og for deres læsefærdigheder som 15-årige: Jo højere uddannelse forældrene har, des bedre er de unges læsefærdigheder.
Der er altså stadig plads til forbedringer i folkeskolen, så de unges læsefærdigheder ikke bliver ved med af afhænge af den unges forældres uddannelsesbaggrund. Dog skal det påpeges, at 45 % af de unge, som havde de ringeste læsefærdigheder som 15-årige, har i 2011/12 gennemført en uddannelse for det meste en form af en erhvervsuddannelse.
Personer med gode læsefærdigheder ser ud til at etablere sig på arbejdsmarkedet og med ægtefælle/partner og børn i en senere alder end personer med mindre gode færdigheder.

Metode

Undersøgelsen bygger på 1.881 unges svar på 27 år i 2011/12, som deltog i PISA-undersøgelsen i 2000. Det er altså en forløbsundersøgelse, hvor de samme personer testes og interviewes to gange med cirka 12 års mellemrum.