Familiernes økonomi - Fordeling, fattigdom og incitamenter
Hvem har oplevet de største stigninger i indkomsten? Hvordan har forskellene i indkomst udviklet sig? Og hvor stor er familiernes tilskyndelse til at arbejde og spare op? Det er nogle af de spørgsmål, man kan finde svar på i denne rapport.
Indhold
I denne rappport fremlægger regeringen sin fattigdomsredegørelse. Redegørelsen belyser udviklingen i økonomisk fattigdom og kommer med dybdegående analyser, der kaster lys over årsagerne til og konsekvenserne af fattigdom i det danske samfund. Rapporten gennemgår:
- Udviklingen i indkomstforskelle
- Hvordan økonomisk fattigdom defineres og måles
- Afgangen fra økonomisk fattigdom
- Mobiliteten på det danske arbejdsmarked
- Tilskyndelsen til beskæftigelse
- Ældres økonomiske vilkår
Konklusion
Redegørelsen viser, at Gini-koefficienten, der omregner de samlede indkomstforskelle til ét enkelt tal, i Danmark er steget fra ca. 20 % i 1994 til godt 25,5 % i 2012. En af hovedforklaringerne på stigende indkomstforskelle er udviklingen i kapitalindkomsterne, som blandt andet er påvirket af boligpriserne. Derudover har lavere skat på arbejde isoleret set bidraget til at øge indkomstforskellene, men de fleste skattereformer har kun haft begrænset effekt på indkomstforskellene.
Ekspertudvalget, som regeringen har nedsat til at definere og måle økonomisk fattigdom, definerer fattigdom "som en situation, hvor en person eller familie ufrivilligt har væsentlig dårligere livsvilkår sammenlignet med den øvrige befolkning, og hvor denne situation skyldes mangel på ressourcer, herunder særligt økonomiske, hvor situationen er vedvarende, og hvor personen eller familien ikke har, eller kun i begrænset omfang har, mulighed for ved egen drift at ændre situationen". Analyserne i redegørelsen viser, at gruppen af økonomisk fattige er en lille og meget sammensat gruppe. Gruppen af økonomisk fattige udgør i 2012 ca. 39.200 personer, svarende til godt 0,7 % af befolkningen. Analyserne viser, at kontanthjælpsmodtagere, selvstændige og personer uden kendt forsørgelsesgrundlag udgør den største del af økonomisk fattige. At gruppen kun udgør en en relativ lille andel af befolkningen skal ses i lyset af, at der i Danmark er fri og lige adgang til en række velfærdsydelser og et socialt sikkerhedsnet for familier, der ikke har mulighed for at forsørge sig selv.
Redegørelsen viser videre, at der er betydelig mobilitet ud af gruppen af økonomisk fattige. Andelen, der forlader gruppen af økonomisk fattige fra det ene år til det næste, udgør i størrelsesordenen 30-45 %. De fleste, der forlader gruppen af økonomisk fattige, har i årene derefter en relativt lav indkomst. Det skal blandt andet ses i lyset af en forholdsvis svag uddannelsesmæssig baggrund sammenlignet med resten af befolkningen. De fleste bevæger sig dog gradvist opad i indkomstfordelingen.
Det danske arbejdsmarked er kendetegnet ved en høj grad af mobilitet, hvilket fx betyder, at der er gode muligheder for at søge og få et nyt og bedre lønnet arbejde for dem, som allerede er på arbejdsmarkedet. Analyserne viser, cirka 30 % af de fuldtidsbeskæftigede, der i 2007 lå i 1. løndecil, året efter ligger højere i lønfordelingen. Personer, der opnår beskæftigelse efter at have været berørt af ledighed, kan dog opleve, at lønnen er lavere, end den ville have været i en situation uden et ledighedsforløb. Et af de forhold, der har betydning for lønnen, når man træder ind på arbejdsmarkedet, er længden af ledighedsforløbet. Jo kortere ledighedsforløb, jo højere er indgangslønnen typisk i forhold til sammenlignelige fuldtidsbeskæftigede.
Analyserne viser videre, at tilskyndelsen til beskæftigelse er styrket, da gevinsten ved at deltage på arbejdmarkedet ligeledes er styrket. Den økonomiske tilskyndelse til at arbejde vil blive styrket yderligere i de kommende år i takt med, at skattereformen fra 2012 bliver fuldt indfaset. Lavere skat på arbejde og andre reformer øger arbejdsudbuddet gennem højere arbejdstid og større deltagelse på arbejdsmarkedet.
Afslutningsvist viser analyserne, at ældres økonomi generel er stærk, og det er således de ældre aldersgrupper, der har oplevet de største stigninger i disponibel indkomst igennem de sidste 10 år. Udviklingen afspejler bl.a. udbygningen af pensionsformuerne og indførslen og senere forhøjelser af den supplerende pensionsydelse (ældrechecken) samt højere folkepension. For de 60-70-årige spiller senere tilbagetrækning desuden en rolle.
For mere dybdegående præsentationer og analyser af hovedkonklusioner - se rapporten.