Evidens for sociale effekter af fysiske indsatser i udsatte boligområder

Hvilken effekt har fysiske indsatser for boligsociale områder? Findes der evidens for, at sådanne indsatser medfører sociale effekter? Bliv klogere ved at læse om dette omfattende studie på det boligsociale område.

Indhold

Dette er et studie af 27 boligsociale tiltag i ni forskellige lande. Fokus er på fysiske indsatser, såsom opdeling af fællesområder, design af bygningsfacader, bygningsrenoveringer, tilbygninger, kunstprojekter med mere.

Projektets formål er at besvare følgende tre spørgsmål:

1. Findes der evidens for, at fysiske forandringer af udsatte områder kan medføre sociale effekter?
2. Hvis ja, hvilke typer af fysiske indsatser medfører sociale effekter?
3. Og hvilke typer af effekter kan påvises?

Rapporten er delt op i følgende dele:

• Introduktion
• Undersøgelsens metode og empiri
• Resultater
  • Samlede konklusioner og anbefalinger
• Appendix

Rapporten differentierer mellem de fysiske indsatser i forhold til strukturelle og ikkestrukturelle indsatser. Strukturelle indsatser indebærer ændringer i bygninger, veje, gader og funktioner i området, mens ikkestrukturelle indsatser kendetegnes ved, at der ikke er ændret på bygningernes form, skala eller placering.

Konklusion

Rapporten kommer frem til følgende fire hovedkonklusioner:

1. Fysiske indsatser medfører sociale effekter såvel for den enkelte beboer som for boligområdet, når de spiller sammen med sociale indsatser.
2. Der er stor forskel på de sociale effekter, i forhold til fysiske indsatser i form af bebyggelser har indeholdt strukturelle forandringer i forhold til fysiske indsatser af ikkestrukturel karakter.
3. Ikkestrukturelle fysiske forandringer i boligsociale områder (i samspil med sociale indsatser) fører til øget livskvalitet, øget tryghed og øget tilfredshed med at bo i området for beboerne. Dog ændrer disse tiltag ikke på områdets karakter af social udsathed.
4. Strukturelle fysiske forandringer (i samspil med sociale indsatser) forandrer et udsat område socialt ved at medføre positive effekter for arbejdsløsheden, uddannelsesniveauet, indkomstniveauet, kriminaliteten, andelen af beboere på overførselsindkomst, tryghed, tillid, samfundsengagement og øget tilfredshed med at bo i området, samt løfter de oprindelige beboeres indtægtsniveau, tryghed, tillid, stolthed og livskvalitet og medfører en imageforbedring.

Metode

For at kunne besvare rapportens spørgsmål, er der gennemført 27 effektstudier fra ni lande. Studierne er casebaserede og indeholder målinger af en række fælles sociale parametre. Studierne måler på, om områderne som helhed ændrer social profil, og om indsatserne resulterer i sociale effekter for de enkelte beboere.

I studiet af effekten for boligområderne tages der hensyn til, om effekten skyldes tilflytning af mere ressourcestærke familier, eller om beboerne selv har opnået sociale effekter på baggrund af det pågældende tiltag.