Evaluering af modellen for akutkrisecenter til socialt udsatte borgere med stofmisbrug

Hér kan du læse en evaluering af en ny model for akutkrisecentre til én af de mest socialt udsatte borgergrupper i Danmark. I modellen spiller bl.a. de såkaldte ”spottere” (typisk værestedsmedarbejdere, misbrugsbehandlere, mm.) en vigtig rolle, i kraft af deres arbejde med at opspore de borgere, der er faldet igennem systemet.

Indhold

Socialstyrelsen har i samarbejde med behandlingscenter Munkerup, Landsforeningen af Væresteder, Fredericia Kommune samt 12 projektkommuner igangsat et projekt. Projektet er en afprøvning af en model for akutkrisecentre til socialt udsatte borgere med stofmisbrug. I denne rapport kan du læse en evaluering af projektet, der er gennemført af Rambøll Management Consulting på vegne af Socialstyrelsen.

Målgruppen for modellen, som projektet afprøver, er borgere med kaotisk stofmisbrug, som ofte har svære psykiske lidelser. Denne gruppe af borgere befinder sig ofte i livstruende situationer, kendetegnet ved hjemløshed, social isolation, problematisk sundhedstilstand og kriminalitet.

Udgangspunktet for modellen er at etablere et såkaldt lavtærskeltilbud, hvor målgruppen kan opholde sig på et skærmet døgntilbud i en periode. Formålet er at skabe ro omkring den enkelte, sådan at borgeren motiveres til at ændre sin situation. Ønsket med projektet er todelt: 1) at borgeren kommer tilbage til en bedre og mere stabil situation 2) at projektet bidrager med viden og erfaring i forhold til tilbud af denne slags til målgruppen.

Rapporten samler op på de væsentligste vidensfund i evalueringen i forhold til målgruppen, implementering og effekter. Evalueringen har haft til formål at besvare to centrale spørgsmål:

1. I hvilken grad er det lykkes at implementere en model for akutkrisecenter i samarbejde mellem akutkrisecenter og de deltagende kommuner og væresteder, og hvilke drivkræfter og barrierer har indvirket på implementeringen?

2. I hvilken grad har modellen for akutkrisecenter medvirket til de ønskede effekter for borgerne, herunder en stabilisering af deres stofmisbrugssituation samt deres fysiske, psykiske og sociale situation?

Konklusion

Evalueringen af modellen viser overordnet, at:

• Den indsats, borgerne tilbydes på akutkrisecenter, skaber den fornødne ro og stabilitet for borgerne og borgerne har i høj grad fået vendt deres akutte og livstruende situation.
• Borgernes samlede situation er, tre måneder efter afslutningen af opholdet, i gennemsnit bedre end deres situation ved opstart. Deres situation er mere stabil, men den positive udvikling fastholdes ikke fuldt ud. Det er derfor centralt, at hjemkommunerne følger op på borgerens situation med den rette støtte, så den positive udvikling kan fastholdes over tid.
• Sammenholdes borgerens kriminelle situation i op til et år før opholdet på akutkrisecenter til et år efter, kan der spores en positiv udvikling.
• Kerneelementerne i modellen er generelt implementerede, men der ses lokale variationer i forhold til implementeringen af forskellige aspekter af modellen. Derudover påvirker en række centrale drivkræfter og barrierer implementeringen af modellen.

Metode

Evalueringen bygger på henholdsvis kvalitative og kvantitative metoder og datakilder. Den har haft to spor, som udgøres af en effektevaluering og en implementeringsevaluering. Effektevalueringen er baseret på løbende før- og eftermåling ved hjælp af måleredskaber udviklet af evaluator, registerdata, borgerinterviews og journalanalyse. I henhold til implementeringsdelen er der foretaget kvalitative interviews baseret på kvalitative casestudier, læringsworkshops og selvevaluering.