Evaluering af mentorordningen

Denne rapport handler om mentorindsatsen under Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats og har til formål at give et detaljeret billede af ordningens anvendelse i dag. I rapporten kan du blandt andet læse om, hvem der får mentorstøtte, hvad borgerne får støtte til, hvem mentorerne er og hvilke effekter mentorstøtte har.

Indhold

I lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats blev der i 2003 givet mulighed for at anvende mentorer i beskæftigelsesindsatsen og siden er brugen af mentorordninger steget markant. 

Denne rapport har til formål at give et detaljeret billede af mentorordningens anvendelse i dag, herunder de involveredes vurdering af ordningen. Rapporten ser blandt andet nærmere på, hvilke borgere der får mentorstøtte, hvad borgerne får hjælp og støtte til, hvem mentorerne er og hvilken effekt mentorstøtte har. 

Rapporten er opbygget således:

• Første kapitel beskriver undersøgelsens baggrund og formål og sammenfatter undersøgelsens resultater.
• Andet kapitel præsenterer lovgivningen bag mentorordningen.
• Tredje kapitel giver en beskrivelse af de borgere, der modtog mentorstøtte i perioden fra januar 2012 til april 2014.
• Fjerde kapitel giver et billede af, hvem mentorerne er, hvilke opgaver de varetager, hvordan mentorordningen anvendes og hvordan mentorer og borgere vurderer ordningen.
• Femte kapitel undersøger, om mentorordningen hjælper borgerne til at komme i uddannelse eller ustøttet beskæftigelse.
• Sjette kapitel ser på, hvad udenlandske undersøgelser af effekter ved mentorordningen siger.

Konklusion

• Et mentorforløb er i gennemsnit på omkring fem måneder. Mentoren arbejder i gennemsnit 3,4 timer om ugen for borgeren. De interviewede borgere oplever i gennemsnit 1,6 timer om ugens ansigt til ansigt-kontakt med mentoren, typisk ved et ugentligt møde.
• Ved mentorforløbets start, hvor omkring halvdelen af borgerne på passiv forsørgelse (hovedsageligt kontant- og uddannelseshjælp) uden at deltage i andre beskæftigelsesrettede aktivteter. Ca. 40 % deltog i aktive indsatser, især vejledning, opkvalificering og virksomhedspraktik.
• Størstedelen af borgerne er ikke job- eller uddannelsesparate og har i gennemsnit været på offentlig forsørgelse i tre år.
• Mentorstøtten løser udfordringer, der står i vejen for, at borgerne kan deltage i beskæftigelsesrettede aktiviteter, ustøttet beskæftigelse og uddannelse.
• Mentorstøtte spænder meget bredt og kan for eksempel være hjælp til at få struktur på hverdagen, få orden i økonomien eller hjælp til at opbygge og vedligeholde et socialt netværk. En anden form for mentorstøtte handler om at støtte borgeren i deltagelsen i andre indsatser som eksempelvis kurser. En tredje type mentorstøtte går ud på at introducere og oplære borgeren i en virksomhed. Denne støtte fortages typisk af en virksomhedsmentor.
• Medarbejderne i jobcentrene og mentorerne er overordnet set meget positive over ordningen og tror på, at den har en positiv effekt.
• Borgerne er mere kritiske overfor mentorordningen. Her er det kun 37 % som mener, at de er blevet bedre til at klare de udfordringer, som var årsag til, at de blev tildelt en mentor. Samtidigt mener 40 % af borgerne, der har fået tildelt en mentor, at de ikke burde have haft en mentor.
• En stor del af mentorindsatsen handler om at etablere en tæt relation mellem mentor og borger. Den gode relation til borgeren er nærmest en forudsætning for, at mentoren kan komme i gang med en vejledende og rådgivende indsats overfor borgeren.

Metode

Undersøgelsen er baseret på:

• Registrerede oplysninger om borgere, som har modtaget mentorstøtte bevilliget af jobcentret efter 2011.
• Spørgeskemaundersøgelser blandt omkring 300 mentorer og 200 borgere, som i 2014 har modtaget mentorstøtte.
• Interviews med medarbejdere i 18 jobcentre.