Evaluering af lokale initiativer for førtidspensionister

I 2010 blev de politiske partier bag satspuljeforliget enige om at afsætte midler til at fremme lokal integration af førtidspensionister. Der blev i alt igangsat otte projekter, som havde til formål at medvirke til en mere aktiv tilværelse som førtidspensionist samt skabe øget livskvalitet og sociale kompetencer. I denne rapport evalueres seks af disse projekter.

Indhold

I denne rapport kan du læse evalueringen af seks lokale initiativer, som havde til formål at øge førtidspensionisters livskvalitet indenfor et eller flere af disse områder:

• En sundere livsstil og et bedre helbred
• Skabe sociale netværk
• Personlig udvikling
• Skabe kontakter til arbejdsmarkedet
• Formidling og kontakt til eksisterende aktiviteter og tilbud

De seks projekter som evalueres i rapporten er:

• Projekt "Sund hele livet" blev gennemført i sundhedsafdelingen i Middelfart Kommune i samarbejde med kommunens jobcenter, Multihuset, som er et dagtilbud for sindslidende, og Selvhjælp Middelfart. Formålet med projketet var at øge førtidspensionisternes sundhed ved at igangsætte en række indsatser med fokus på satspuljens fem temaer. Projektet etablerede to caféer for førtidspensionister, som havde åben én gang om ugen.
• "Yes we can". Som var et projekt organiseret af AOF Syd. Projektet havde til formål at fremme en mere aktiv tilværelse for førtidspensionisterne og var rettet mod førtidspensionister mellem 20 og 50 år, som var forholdsvist nye førtidspensionister. Projektet var tilrettelagt som et forløb med fokus på satspuljens forskellige temaer.
• "Forandringsguiderne" blev drevet af ChangeMakers og rettede sig mod førtidspensionister mellem 18 og 30 år. Projektet havde fokus på alle satspuljens temaer og havde til formål at få deltagerne til at gennemføre kompetenceudviklende erhvervspraktikker.
• "Livskvalitet for førtidspensionister". Projektet blev organiseret i Jobcenter Thisted i samarbejde med Jobcenter Mors. Projektet igangsatte forskellige aktiviter som eksempelvis individuelle samtaler, kvalificeringspraktikker, skånejob og arbejdsmarkedforløb.
• "VitaeGAIA - et være- og udviklingssted til styrkelse af traumatiserede førtidspensionisters mestringsstrategier i hverdagen". Projekt VitaeGAIA var opdelt i tre faser, et værested, undervisning, hvor deltagerne havde mulighed for at deltage i forskellige forløb samt familieindragelse gennem temaarrangementer for familien.
• "Førtidspensionister som lokale formidlere". Projektet blev organiseret af Arbejdernes Andels Boligforening (AAB) og havde til formål at inddrage og styrke lokale førtidspensionisters tilknytning og bidrag til lokalmiljøet. Projketet bestod blandt andet af kurser i journalistik og IT samt netværksdannelse mellem førtidspensionister og borgere generelt.

Konklusion

• Evalueringen viser, at projekterne i de fleste tilfælde havde svært ved at rekruttere deltagere i det planlagte omfang. Samtidigt skete der et markant fald i antallet af deltagere i løbet af projektperioden.
• I evalueringen undersøges det, om der er sket en gennemsnitlig forbedring fra målingerne i starten af projektet til målingerne i slutningen af projektet. Resultaterne viser, at projekterne har haft en lille eller slet ingen betydning på målingerne. Desuden er der ingen af projekterne, der udmærker sig ved at have haft større eller mindre betydning end andre.
• Der er sket en reduktion i forhold til, om førtidspensionisterne savner et arbejde, men samtidigt er der ikke flere, der søger et arbejde. En mulig forklaring kan være, at projekterne har fyldt et behov hos førtidspensionisterne, men at det at have et arbejde fylder mest hos personer, der er erhvervsaktive.
• Evalueringen peger på nogle problemer ved at rekruttere og fastholde deltagere til projekterne. Manglende motivation og dårligt fysisk/psykisk helbred kan være mulige forklaringer på det markante frafald.
• På trods af projekternes beskedne resultater har de haft positiv virkning på to områder; deltagernes selvevaluerede psykiske helbred og trivsel med livet.
• En mere formaliseret indsats fra bevillingsgiverens side kan bidrage til højere kvalitet af evalueringen samt mere viden om, hvilke indsatser der har gavnlige effekter for målgruppen.

Metode

Evalueringen er baseret på:

• Spørgeskemadata fra deltagerne
• Ansøgningsskemaer fra kommunerne og/eller virksomhederne, der organiserede projekterne.