Evaluering af det sociale frikort

Det sociale frikort giver mulighed for, at socialt udsatte borgere kan få en chance for at blive en del af arbejdsfællesskabet på vilkår, som de kan leve op til, og dermed tjene egne penge. Forsøgsordningen med det sociale frikort trådte i kraft ved indgangen til 2019 og bliver evalueret i denne udgivelse.

Indhold

Det sociale frikort er en ordning, der giver udsatte borgere med særlige sociale problemer mulighed for skattefrit at udføre arbejde med en indkomst op til 20.000 kroner pr. kalenderår. Borgere kan derved udføre ordinært og ustøttet lønnet arbejde hos for eksempel offentlige myndigheder eller virksomheder samtidig med, at borgerne ikke bliver fratrukket i sociale ydelser eksempelvis boligsikring eller kontanthjælp. Formålet med denne evaluering er at give en helhedsforståelse af muligheder, effekter og barrierer ved den nuværende indretning af forsøgsordningen med det sociale frikort, herunder at evaluere om ordningen lever op til hensigten. Derudover skal evalueringen bidrage med viden om virksomheders, borgeres og kommuners oplevelser af og erfaringer med det sociale frikort.

Konklusion

I de 82 kommuner, der er data for, er 1642 borgere blevet visiteret til det sociale frikort fra den 1. januar 2019 til den 24. februar 2020. Heraf har 372 borgere anvendt frikortet ved at have en eller flere ansættelser gennem det sociale frikort i 2019. Derved udgør brugerne af det sociale frikort det første år knap 10 procent af den oprindelige skønnede vurdering af brugergruppens størrelse på 4.000 personer. Evalueringen viser, at det sociale frikort i praksis retter sig mod et meget bredt segment af borgere med sociale problemstillinger af forskellig sværhedsgrad. De fleste af de visiterede er udsatte borgere, der gennem længere tid har modtaget kontanthjælp, og som derudover har sociale problemstillinger, der gør, at de er langt fra arbejdsmarkedet. Evalueringen viser, at denne borgergruppe generelt ikke kan forventes på sigt at indgå på arbejdsmarkedet på fuld tid og ordinære vilkår. Samtidig viser evalueringen, at det har positiv betydning for borgerne, at selve arbejdet via frikortet er på ordinære vilkår, fordi det er med til at højne selvfølelsen hos borgeren og har en positiv indflydelse på borgerens integration på arbejdspladsen. Herudover viser evalueringen, at det for særligt de mest udsatte borgere i målgruppen er vigtigt, at lønudbetalingen kan ske kontant og med det samme. 

Metode

Evalueringen bygger på kvalitative data, der er indsamlet af Ankestyrelsen, samt en kvantitativ analyse, der er foretaget af Social- og Indenrigsministeriet. Social- og Indenrigsministeriet har i tillæg hertil udarbejdet notatet ”Karakteristik af personer, der er visiteret til et socialt frikort”, som er vedlagt i Bilag 1, som der henvises til i løbet af rapporten.