Socialpædagogerne
sl.dk Vidensbanken Mit SL

Socialpædagogernes Vidensbank

Avanceret søgning
    • Børn og Unge
    • Voksne
    • Socialpædagoger
  1. Socialpædagogernes Vidensbank
  2. Voksne
  3. Social udsathed

Etniske minoriteters sundhed

I tidligere undersøgelser af befolkningens sundhedstilstand er det fortrinsvist etniske danskere, der har deltaget. Der er derfor brug for mere viden om etniske minoriteters sundhedstilstand. Denne rapport sætter fokus på og undersøger sundhedstilstanden blandt indvandrere fra syv forskellige oprindelseslande.

Indhold

Denne rapport indeholder de første resultater af en undersøgelse, der har til formål at undersøge sundhed og sygelighed blandt etniske minoritetsgrupper. Alle resultaterne er sammenlignet med en dansk referencegruppe. I rapporten kan du læse resultaterne af undersøgelsen, der omhandler:

  • Selvvurderet helbred. I undersøgelsen måles selvvurderet helbred ud fra et spørgsmål om, hvordan undersøgelsesdeltageren selv generelt ville sige, at sit helbred var med svarmulighederne: fremregende, vældigt godt, godt, mindre godt og dårligt. I rapporten kan du finde en tabel, der viser, hvordan resultaterne fordeler sig i forhold til etniske grupper, køn og alder.
  • Langvarig sygdom. I undersøgelsen bliver deltagerne spurgt, om de har én eller flere af 16 udvalgte langvarige sygdomme. I rapporten kan du finde tabeller for de forskellige etniske minoritetsgrupper, som illustrerer forekomsten af langvarig sygdom.
  • Psykiske sundhed. I undersøgelsen er psykisk sundhed blevet målt, ud fra spørgsmål om, hvor ofte deltageren føler sig aflsappet og hvor stor en del af den seneste tid deltageren har følt sig trist til mode. I rapporten kan du finde en tabel, som viser gennemsnitsscoren for psykisk sundhed fordelt på etnisk oprindelse, køn og alder.
  • Rygning. I rapporten kan du finde en tabel, der viser antallet af daglige rygere og storrygere fordelt på etnisk oprindelse, alder og køn.
  • Sukkerindtag. I undersøgelsen af sukkerindtag fokuseres der på dagligt indtag af søde drikke. I rapporten finder du en tabel, der illustrerer andelen af personer, der indtager søde drikke til dagligt fordelt på etnisk oprindelse, alder og køn, samt en tabel over mængden af sukker, der bruges i te/kaffe.
  • Fysisk aktivitet. I undersøgelsen ses der på, hvor mange der går højst 30 minutter om dagen, samt hvor mange der dyrker motion højst én gang om ugen. Resultaterne er i rapporten præsenteret i to tabeller.
  • Alkohol. Spørgsmålet om forbrug er kun undersøgt blandt efterkommere af tyrkiske og pakistanske indvandrere. I rappoten findes en tabel over antallet af indtagede genstande om ugen fordelt på etnisk oprindelse, køn og alder.
  • Overvægt. Overvægt er i denne undersøgelse målt gennem BMI-udregning. I rapporten findes tabeller over BMI efter oprindelsesland og forekomsten af moderat/svær overvægt fordelt på oprindelsesland, køn og alder.

Konklusion

  • 22-48 % indvandrere i alle etniske grupper har dårligt selvvurderet helbred, blandt etniske danskere har 10 % dårligt selvvurderet helbred.
  • Blandt alle etniske grupper har flere kvinder end mænd dårligt selvvurderet helbred.
  • I alle etniske grupper er der en større andel med langvarig sygdom i forhold til den etnisk danske gruppe. Af langvarige sygdomme med en større forekomst blandt de etniske grupper kan nævnes: allergi, diabetes, forhøjet blodtryk, hjerteproblemer, kronisk bronkitis, slidtgigt/ledegigt, knogleskørhed, mavesår, migræne/hyppig hovedpine, forbigående psykisk lidelse og rygsygdom.
  • 25-48 % i alle etniske minoritetsgrupper rapporterer om tre eller flere langvarige sygdomme, sammenlignet med 11 % af den etnisk danske gruppe.
  • Indvandrere fra alle etniske minoritetsgrupper og efterkommere fra Tyrkiet og Pakistan har signifikant dårligere psykisk sundhed end etniske danskere.
  • 33-40 % indvandrere fra Ex-Jugoslavien, Libanon/Palæstina og Tyrkiet ryger, sammenlignet med 25 % af de etniske danskere. I alle etniske grupper er der en større andel af mænd end kvinder, der ryger dagligt.
  • Blandt mænd findes den største andel af rygere blandt indvandrere fra Tyrkiet og Libanon/Palæstina.
  • 39-66 % af indvandrere i alle etniske grupper bruger dagligt sukker i te/kaffe, sammenlignet med 11 % etniske danskere.
  • 36-62 % indvandrere fra alle etniske grupper dyrker fysisk aktivitet højst én gang om ugen, det samme gør sig gældende for 25 % etniske danskere.
  • 92-98 % kvindelige efterkommere fra Tyrkiet og Pakistan drikker ikke alkohol sammenlignet med 26 % kvindelige etniske danskere i alderen 18-39 år.
  • 80 % mandlige efterkommere fra Pakistan og 56 % mandlige efterkommere fra Tyrkiet drikker ikke alkohol sammenlignet med 12 % mandlige etniske danskere i alderen 18-39 år.
  • 17-23 % af indvandrere fra Ex-Jugoslavien, Libanon/Palæstina, Pakistan, Irak og Tyrkiet er svært overvægtige. 11 % af de etniske danskere er svært overvægtige.

Metode

Rapporten bygger på resultaterne fra en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt indvandrere i alderen 18-66 år fra syv oprindelseslande: Ex-Jugoslavien, Irak, Iran, Libanon/Palæstina, Pakistan, Somalia og Tyrkiet samt efterkommere af pakistanske og tyrkiske indvandrere. Resultaterne sammenlignes med en dansk referencegruppe. 

Spørgeskemaundersøgelsen fokuserer på selvvurderet helbred og forekomsten af langvarig sygdom, psykisk sundhed, rygning, alkohol, sukkerindtag, fysisk aktivitet og overvægt. I alt har 4.952 deltaget i undersøgelsen ved at gennemføre et telefoninterview.

Undersøgelser og evalueringer
Forfatter
  • John Singhammer
Årstal
2008
Udgiver
Partnerskabet for Etniske Minoriteters Sundhed, 156 sider
  • Udskriv
  • Mail
  • Linkin
  • Facebook
  • Twitter
Download Download PDF

Se også

Forskning;

Sundhed og inklusion af indvandrere og etniske minoriteter i Danmark

MESU - Forskningscenter for Etnicitet, Migration og Sundhed, 40 sider 2016
Undersøgelser og evalueringer;

Etniske minoriteters sundhed

Partnerskabet for Etniske Minoriteters Sundhed, 156 sider 2008
Undersøgelser og evalueringer;

Ulighed i sundhed 2013

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 2013
  • Om vidensbanken

    Vidensbanken er en service fra Socialpædagogerne sl.dk

    Om vidensbanken
  • FIND MERE VIDEN

    Socialpædagogen og andre relevante danske og internationale hjemmesider.

    Se links
  • Få vidensbankens nyhedsbrev

    Hold dig ajour med ny socialpædagogisk viden.

    Få viden i din mailbox
  • SÆT NY VIDEN I BANKEN

    Har du ideer eller eksempler på viden og praksisforløb, hører vi gerne fra dig.

    Kontakt os
Socialpædagogernes Vidensbank Brolæggerstræde 9 1211 Kbh. K Tlf. +45 7248 6000
Socialpædagogerns Vidensbank