Ensomhed i befolkningen – forekomst og metodiske overvejelser

Hvorfor føler mange danskere sig ensomme og hvad kendetegner de ensomme? Siden 2011 har der været fokus på at igangsætte initiativer, der kan modvirke ensomhed. Efterfølgende er ca. 50 organisationer, NGO’er og virksomheder gået sammen om at halvere ensomhed frem mod 2020. Dette forudsætter imidlertid at vi kender til ensomhedens udbredelse, hvilket denne rapport belyser.

Indhold

Langvarig ensomhed, isolation og lav grad af social støtte kan have alvorlige konsekvenser, som påvirker både sundhed og trivsel. Undersøgelser viser, at ensomhed bl.a. øger risikoen for forhøjet blodtryk, søvnforstyrrelse og depression. En metaanalyse af dødelighedsstudier viser desuden, at risikoen for tidlig død er tilsvarende eller større end ved velkendte risikofaktorer som rygning, alkohol, overvægt og fysisk inaktivitet.

I denne rapport belyses omfanget af ensomhed i befolkningen, herunder hvilke aldersgrupper, demografiske og sociale forhold, der gør sig gældende for mennesker, der er ensomme. Dette bidrager til viden om, hvor behovet for forebyggelse og afhjælpning af ensomhed er særligt stort.

Rapporten giver en god indsigt i, hvad ensomhed er, og hvordan man måler det. Derudover belyses forholdet mellem ensomhed og hhv. alder, uddannelsesniveau, arbejdsmarkedstilknytning, civilstand og by.

Afslutningsvis rettes fokus på forebyggelse og afhjælpning af ensomhed som et relevant indsatsområde i forhold til at fremme befolkningens mentale sundhed. Ensomhed sameksisterer ofte med psykisk sygdom og/eller dårligt fysisk helbred, og det er derfor vigtigt at have øje for den kompleksitet, der gør sig gældende. Indsatser, hvor fokus rettes mod det hele menneske, frem for enkeltstående problemer, er essentiel. Eksempler på dette kan være besøgstjenester, mødesteder, telefontjenester, væresteder og mentorordninger.

Konklusion

På baggrund af analysen konkluderes blandt andet at:

• Knap 5 % af befolkningen (16+ år) er ensomme. Det svarer til ca. 210.000 danskere.
• Ensomhed blandt unge (16-29 år) og ældste ældre (80+) er størst.
• Den laveste forekomst af ensomhed ses blandt de yngre ældre (65-79 år)
• Halvdelen af de ensomme angiver, at de er uønsket alene.
• Uddannelsesniveau og arbejdsmarkedstilknytning har betydning for forekomsten af ensomhed.
• Dét at have en partner er en væsentlig beskyttende faktor mod ensomhed blandt ældre, men har ingen betydning for forekomsten af ensomhed blandt unge.

Metode

Analysens datagrundlag er baseret på en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse fra 2013 – Den Nationale Sundhedsprofil – i Region Midtjylland. I alt 33.285 personer i alderen 16 år og opefter besvarede spørgeskemaet. Der er benyttet den såkaldte ’Three-Item Loneliness Scale’, som er et standardiseret ensomhedsmål, der kan bruges til at undersøge ensomhed i befolkningen.