Indhold

Det har ikke været udvalgets opgave at vurdere niveauet for sociale ydelser. Udvalgets anbefalinger handler om, hvordan man statistisk kan opgøre og belyse fattigdom i Danmark. Fattigdom skal ses i en samfundsmæssig sammenhæng i forhold til et lands udvikling og befolkningens generelle levevilkår og muligheder for at ændre på sin livs­situation. Fattigdom kan dermed ikke efter udvalgets vurdering defineres objektivt eller entydigt, men er knyttet til subjektive opfattelser af, hvad det vil sige at være fattig. Fattigdom forstås i denne rapport ud fra en relativ betragtning i den forstand, at det handler om muligheder og leve­vilkår i forhold til, hvad der er normen eller det almene i samfundet. Fattigdom er et spørgsmål om, hvem der har langvarige og væsentlige begrænsninger i mulighederne for at kunne deltage i samfundslivet. Det er efter udvalgets opfattelse også væsentligt, at man ikke i talesætter alle sociale problemer som fattigdoms­problemer. Mange borgere kan have væsentlige sociale problemer såsom misbrug, psykisk sygdom, ensom­hed, langvarig arbejdsløshed uden, at dette nødvendigvis er problemer, der er udtryk for fattigdom. Udvalget definerer fattigdom som en situation, hvor en person eller familie ufrivilligt har væsentligt dårlige­re livsvilkår sammenlignet med den øvrige befolkning, og hvor denne situation:

• Skyldes mangel på ressourcer, herunder særligt økonomiske
• Er vedvarende og hvor personen eller familien ikke har eller kun i begrænset omfang har mulighed for ved egen drift at ændre situationen.

Konklusion

Udvalget foreslår en kritisk indkomstgrænse, som er fastsat som 50 % af medianen for de disponible indkomster i befolknin­gen. Medianen er det indkomstniveau, hvor halvdelen af befolkningen har en højere og den anden halvdel en lavere indkomst. Medianindkomsten afspejler på denne måde det generelle velstandsniveau i samfun­det. Når medianindkomsten stiger i takt med velstandsudviklingen, vil den kritiske indkomstgrænse også stige. Grænsen er relativ, idet den står i forhold til det generelle indkomstniveau i befolkningen. En person, som lever under nedenstående vilkår, lever ifølge Udvalget i økonomisk fattigdom:

1. En disponibel indkomst der i tre på hinanden følgende år er under den kritiske indkomstgrænse.
2. Familiens formue er under 100.000 kr. pr. voksen (2010-niveau).
3. Personen er ikke studerende eller deler husstand med studerende over 17 år.

Udvalget vurderer, at gruppen identificeret ved disse kriterier er økonomisk fattige. Der vil dog også med udvalgets foreslåede afgrænsning, kunne være fattige personer, som falder uden for den formelle definition. Der kan være personer uden for gruppen med lavere forbrugsmuligheder end den formelle indkomst signa­lerer, og ligeledes kan der være personer i gruppen, som har større forbrugsmuligheder end deres formelle indkomst afspejler.

• Udvalget foreslår, at der udarbejdes en årlig redegørelse, der kan udgøre et grundlag for en kontinuerlig og systematisk opfølgning på udviklingen i antallet af økonomisk fattige samt udviklingen i den sociale sam­mensætning i gruppen af personer, som er omfattet af opgørelsen af de økonomisk fattige. En årlig afrap­portering kan styrke vidensgrundlaget, øge det politiske fokus og perspektivere politiske indsatser. Samtidig kan den tage aktuelle problemstillinger op eller suppleres med politisk udpegede indsats­områder. Fattigdomsredegørelsen kan udarbejdes af regeringen eller i et samspil med et uafhængigt organ og interesseorganisationer.
• Derudover påpeges det af Udvalget, at de økonomiske metoder til opgørelse af fattigdom belyser omfanget af fattigdom, men ikke konsekvenser­ne heraf. Udvalget foreslår derfor, at den foreslåede afgrænsning af de økonomisk fattige suppleres med af­savnsundersøgelser, der kan belyse de konkrete afsavn, som familien måtte have af økonomiske årsager. På den måde kan metoden bidrage til at afdække, om personer, som falder under den økonomiske fattigdoms­grænse, lider afsavn på områder, der anses som centrale for levevilkårene. Dette er vigtig viden, og samtidig er det med til at øge relevansen af den økonomiske opgørelse. Udvalget anbefaler, at der konstrueres et materielt såvel som et socialt afsavnsindeks for både børn og voksne med fokus på at afdække centrale materiale afsavn på grund af manglende økonomiske ressourcer og sociale afsavn knyttet til selvopretholdelse og sociale aktiviteter – det vil sige muligheden for at vedligeholde sig selv som menneske fysisk, psykisk, arbejdsmæssigt og socialt.
• Endvidere påpeger Udvalget, at den økonomiske fattigdomsgrænse og afsavnsundersøgelserne giver et billede af den enkeltes situation, men de giver ikke et samlet indblik i den enkeltes muligheder for at påvirke egne levevilkår. Det anbefales derfor at supplere disse tilgange med en række indikatorer, der påvirker en persons risiko for fattigdom og social eksklusion. Udvalgets overvejelser omkring risikofaktorer for fattigdom er forskellige alt efter, om der er tale om børn i 0-17 års alderen, unge mellem 18-29 år eller voksne over 30 år.