"Det er som om, vi lægger alle vores papirer på en stor fed sølvplade, og så kan hackere tage for sig af godterne" - Et speciale om hjemløses oplevelser af Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi
Det danske velfærdssamfund præges i disse år af et stort fokus på indførelse af digitale arbejdsprocesser for at imødekomme det politiske ønske om et stadigt mere digitaliseret offentligt Danmark. Derfor har Digitaliseringsstyrelsen udarbejdet Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi.
Indhold
Digitaliseringstyrelsens mål er, at 80 % af al kommunikation mellem borgere og det offentlige skal foregå digitalt i 2015. Det betyder blandt andet, at man som borger skal have en digital postkasse, at ydelser skal søges online, og at man skal erhverve sig et NemID.
Digitaliseringen kan dog være en udfordring for især udsatte borgere, hvilket betyder, at der med den øgede digitalisering af samfundet er en risiko for, at de socialt udsatte kommer til at leve endnu mere på kanten af samfundet. Dette ved, at en manglende inkludering i nye teknologiske processer umuliggør, at denne gruppe kan indgå i samfundet på lige fod med ikke-socialt udsatte borgere.
Dette speciale sætter fokus på, hvordan hjemløse oplever implementeringen af Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi samt hvilke forventninger de hjemløse har til, hvordan det ændrer deres hverdag og kommunikation med det offentlige.
Konklusion
Ud fra specialets undersøgelse konkluderes det blandt andet, at:
- De hjemløse i undersøgelsen befinder sig i en kritisk situation, da deres livssituation som hjemløs gør, at de konstant skal forholde sig til en usikkerhed omkring boform, dårlig økonomi og lav kontrol af eksterne faktorer, som for eksempel hvem der træder ind i deres hjem, og hvilken medarbejder de møder ved kommunen. Den manglende forudsigelighed i de hjemløses dagligdag fører til en manglende tillid, der giver en lav tiltro til medarbejdernes redelighed ved kommunen og til abstrakte systemers korrekthed. Personalet, hvor de hjemløse befinder sig, spiller her en afgørende rolle for at skabe et trygt og sikkert miljø ved at danne strukturer, der bidrager til rutineprægede aktiviteter, der mindsker uforudsigeligheden. Strukturerne kan være med til at supportere deltagerne til at opnå relevant ekspertviden til at anvende de nye digitale løsninger.
- De hjemløse i undersøgelsens villighed og tiltro til at bruge den digitale postkasse og de obligatoriske selvbetjeningsløsninger er afhængig af deres tillidsrelation til systemrepræsentanterne.
- De hjemløse i undersøgelsen mangler ekspertviden og tillid til egne evner, hvilket forhindrer, at de kan tage ansvar for egen problemudredning. Dette kan føre til digital eksklusion, fordi de ikke evner at benytte de nye digitale løsninger. Specialet peger derfor på, at de deltagende hjemløse er afhængige af socialrådgivere og kontaktpersoner for at kunne navigere i det offentlige system.
- De hjemløse i undersøgelsen oplever deres hverdag som stressende, og det mindsker deres evne til at overskue og håndtere praktiske dagligdagsting. For de hjemløse kan det være endnu et stressende element i deres dagligdag at skulle omstille sig til at modtage digital post, da posten modsat post pr. brev opleves uforudsigelig, uvis og allestedsnærværende. Derfor er påmindelse vigtig for, at de hjemløse i relation til at tjekke post og at huske på indkaldelsestider. I implementeringen af Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi kan det derfor være væsentligt at indtænke påmindelsesfunktioner for den digitale postkasse. Disse skal ikke blot være skærmbaserede som videresendelse af mail, da de digitale medier har en ringe påmindelseseffekt, idet de hjemløse i undersøgelsen oplever det som værende mindre synligt og påtrængende. Samtidig er det vigtigt, at påmindelsesprocessen ikke er besværlig og kræver, at de skal foretage en aktiv handling for eksempel at skulle logge ind på et mailsystem for at se påmindelsen.
Metode
Undersøgelsen er baseret på et etnografisk feltarbejde, og undersøgelsens resultater bygger således på både interviews, observation og uformelle samtaler.