De usynlige følger af kærestevold - En registerbaseret opfølgning på kærestevoldsundersøgelsen i 2007

Inden for de sidste 10-20 år har der været stor opmærksomhed på vold og seksuelle overgreb mod kvinder og mænd i det danske samfund og på voldens betydning for folkesundheden. Denne undersøgelse belyser de mulige sociale og sundhedsmæssige følger af kærestevold og anden voldsudsættelse blandt unge i Danmark.

Indhold

Denne undersøgelse har til formål at afdække i hvor høj grad de unge, der udsættes for vold i et kæresteforhold, har kontakt til sundhedsvæsenet, og hvor hyppigt de politianmelder vold. Ved at belyse dette bliver det muligt at vurdere mulighederne for en øget indsats med henblik på at stoppe volden og forebygge gentagen vold. Undersøgelsen bygger således på:

• En belysning af kontaktmønsteret til sundhedsvæsenet blandt de unge, der deltog i spørgeskemaundersøgelsen "Unge og kærestevold i Danmark" i 2007, og som rapporterede kærestevold, sammenlignet med de unge, der ikke angav at have været udsat for en sådan vold.
• En kortlægning af politianmeldt voldsudøvelse og voldsudsættelse blandt de unge før og efter deres deltagelse i spørgeskemaundersøgelsen i 2007.
• En beskrivelse af en række socioøkonomiske faktorer blandt unge udsat for kærestevold i en sammenligning med ikke-voldsudsatte unge.

Undersøgelsen belyser, at en stor andel af de unge, der er udsatte for kærestevold, i det følgende år har haft kontakt med sundhedsvæsenet. Undersøgelsen viser blandt andet, at:

• 12 % af de unge kvinder, der rapporterede kærestevold i 2007, året efter var hospitalsindlagt, mod 7 % ikke udsat for vold.
• 9 % af unge mænd udsat for kærestevold havde året inden deres besvarelse af spørgeskemaundersøgelsen været hospitalsindlagt mod 3 % af øvrige unge mænd.

Undersøgelsen viste dog også, at ingen af de unge, der havde rapporteret udsættelse for kærestevold, var registreret med en skadestuekontakt på grund af vold, og kun en lille andel, 3 % af de unge udsat for kærestevold, havde politianmeldt en voldsudsættelse til politiet året før eller året efter. Afslutningsvist viste undersøgelsen ikke markante forskelle i de unges familietype, i familiens indkomst eller i etnisk herkomst i forhold til risikoen for udsættelse for kærestevold.

Konklusion

Undersøgelsen konkluderer, at kontaktmønsteret til sundhedsvæsenet blandt unge, der er eller har været i et voldeligt kæresteforhold, gennemsnitligt er anderledes end det blandt andre 16-24-årige unge. Det gælder især for de unge kvinder. Således havde en markant større andel af kvinder udsat for kærestevold været hospitalsindlagt året efter, at de havde besvaret spørgeskemaundersøgelsen. Derudover kontaktede kvinderne der havde været udsat for kærestevold oftere end øvrige kvinder en vagtlæge. Der var dog ikke større kontakthyppighed i forhold til direkte eller telefonisk kontakt til egen læge blandt unge kvinder udsat for vold end blandt øvrige kvinder. Derudover viste undersøgelsen, at hver sjette af de unge kvinder, der angav, at de havde været udsat for kærestevold, året efter fik udskrevet ét eller flere receptpligtige lægemidler.

Undersøgelsen konkluderer på baggrund af ovenstående, at der i sundhedsvæsenet vil være mulighed for at rådgive en ikke uvæsentlig andel af de unge, der er eller har været i et voldeligt kæresteforhold, da en stor andel af disse er i kontakt med sundhedsvæsenet.  

Metode

Undersøgelsen er baseret på resultaterne af en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt unge i alderen 16-24 år, der blev gennemført i 2007, og som beskrev en række faktorer i de unges hverdag, deres trivsel, familieforhold, deres kæresteforhold. I alt 2.125 unge deltog i undersøgelsen.