Socialpædagogerne
sl.dk Vidensbanken Mit SL

Socialpædagogernes Vidensbank

Avanceret søgning
    • Børn og Unge
    • Voksne
    • Socialpædagoger
  1. Socialpædagogernes Vidensbank
  2. Voksne
  3. Social udsathed

Brugere af botilbud efter servicelovens § 110 - Årsstatistik for 2013

Ankestyrelsen udgiver hvert år en statistik over botilbud efter servicelovens § 110. Statistikken har til formål at tilvejebringe information om brugerne af botilbud efter servicelovens § 110, herunder forsorgshjem samt belyse belægning og ressourceudnyttelse på landets botilbud.

Indhold

Årsstatistikken fra Ankestyrelsen indeholder en række tabeller, som bl.a. er med til at tegne et billede af brugerne af botilbud efter servicelovens § 110. Fx indeholder årsstatistikken oplysninger om brugernes kønsfordeling, alder, statsborgerskab og indtægtsgrundlag. Årsstatistikken indeholder desuden oplysninger om indskrivninger, varighed af ophold, udskrivninger mm.

Konklusion

Årsstatistikken viser, at:

  • Der i 2013 var 6.122 brugere på 73 forsorgshjem.
  • 67 % af de 6.122 brugere var indskrevet én gang, og 33 % var indskrevet mindst to gange i løbet af året.
  • 76 % af brugerne var mænd med en gennemsnitsalder på 42 år. 24 % af brugerne var kvinder med en gennemsnitsalder på 40 år.
  • 46 % af brugerne modtog kontanthjælp, og 30 % modtog social pension.
  • 14 % af alle brugere, der overnattede på botilbud, var unge mellem 18 og 24 år. Antallet af unge brugere er steget fra 2012 til 2013.
  • Antallet af brugere har været nogenlunde stabilt over en årrække, mens antallet af overnatninger er steget.
  • Det gennemsnitlige antal af overnatninger på botilbud for den enkelte bruger i alt, er steget fra 103 til 111 fra 2012 til 2013.
  • 36 % af brugerne benyttede sammenlagt botilbuddene i 120 døgn eller derover. 5 % af brugerne har alene været registreret for ophold af ét døgns varighed.
  • 57 % af indskrivningerne vedrørte brugere, der selv havde henvendt sig. 18 % af brugerne var blevet henvist fra en kommunal myndighed eller fra et andet botilbud.

Metode

Oplysningerne er indsamlet løbende fra kommunerne samt fra enkelte selvejede institutioner på grundlag af botilbuddets egen registrering. Kvaliteten af en statistik som denne afhænger i høj grad af den lokale indsats på botilbudene, som er med til at sikre, at de indberettede oplysninger er fyldestgørende og korrekte. I lighed med de seneste årsstatistikker er der i denne foretaget en sammenkøring af boformsregistret med oplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR). Dette har givet mulighed for mere præcise tabeller med hensyn til bopælskommune, statsborgerskab og fødested. I forbindelse med årsstatistikken er data revideret fem år tilbage, hvilket betyder, at tallene fra de tidligere år kan være ændret, hvis kommunerne fx har foretaget en efterfølgende korrektion af tidligere indberetninger.

Undersøgelser og evalueringer
Forfatter
  • Ankestyrelsen
Årstal
2014
Udgiver
Ankestyrelsen, 38 sider
  • Udskriv
  • Mail
  • Linkin
  • Facebook
  • Twitter
Download Download PDF

Se også

Brugere af botilbud efter servicelovens § 110 - Årsstatistik 2011

Ankestyrelsen 2012

Brugere af botilbud efter servicelovens § 110 - Årsstatistik 2012

Ankestyrelsen, 36 sider 2013
Undersøgelser og evalueringer;

Brugere af botilbud efter servicelovens § 110 - Årsstatistik for 2013

Ankestyrelsen, 38 sider 2014
  • Om vidensbanken

    Vidensbanken er en service fra Socialpædagogerne sl.dk

    Om vidensbanken
  • FIND MERE VIDEN

    Socialpædagogen og andre relevante danske og internationale hjemmesider.

    Se links
  • Få vidensbankens nyhedsbrev

    Hold dig ajour med ny socialpædagogisk viden.

    Få viden i din mailbox
  • SÆT NY VIDEN I BANKEN

    Har du ideer eller eksempler på viden og praksisforløb, hører vi gerne fra dig.

    Kontakt os
Socialpædagogernes Vidensbank Brolæggerstræde 9 1211 Kbh. K Tlf. +45 7248 6000
Socialpædagogerns Vidensbank